Legal officer

 

Har du styr på ejendomsret og har du lyst til at blive en del af Skandinaviens førende selskab indenfor shoppingcentre, så er du måske vores nye Legal Officer? Vi søger en juridisk sagsbehandler, der brænder for erhvervslejeloven, har lyst til at arbejde med retail og som kan se sig selv i et internationalt miljø.


Som Legal Officer bliver dit overordnede ansvarsområde at medvirke i forhandlingsprocesser med potentielle og eksisterende lejere, samt løbende kvalitetssikre og håndtere vores forskellige juridiske dokumenter.


Du assisterer vores rental- og leasing-afdelinger, der har den daglige kontakt med vores lejere, og giver sparring og vejledning til dine kolleger. Dine opgaver bliver bl.a. at udarbejde og gennemgå nye aftaler, kvalitetssikre eksisterende aftaler, deltage i og supportere kontraktforhandlinger, og sikrer selskabets overordnede compliance på andre områder.


Du får en aktiv rolle i at bidrage med juridisk support på både koncernniveau og i relation til Leasing og Asset Management i form af din specialistviden og skarpe blik for detaljerne.


Vi tilbyder


  • Et spændende job i krydsfeltet mellem en international organisation, jura og vidensformidling
  • Enestående mulighed for opbygning af specialistviden indenfor lejeret og ejendomsjura
  • Bred berøringsflade i branchen med mulighed for at opbygge et værdifuldt netværk
  • Et uformelt arbejdsmiljø hvor faglighed, personligt engagement og sociale egenskaber værdsættes

Dine kvalifikationer


  • Vi ser gerne at du er uddannet cand. jur. eller cand. merc. jur., men dette er ikke et krav
  • Du har erfaring med sagsbehandling og drives af at nå frem til et brugbart svar, hvis du hører om en juridisk problemstilling
  • Du har erfaring med lejeret samt en vis erfaring eller viden inden for andre ejendomsretslige forhold
  • Du evner at formidle juridiske problemstillinger praksisnært og med modtageren i fokus
  • Du har lysten og evnen til at lære fra dig, og du kan se dig selv i rollen som rådgiver i forhold til vores Rental team
  • Ideelt har du nogle års relevant erhvervserfaring, fx fra en ejendomsadministration eller et advokatkontor – men du kan også bare være bidt af tanken om at kunne specialisere dig indenfor vores kerneområder
  • Du kan begå dig på engelsk, da dette er det officielle koncernsprog

Som kollega ønsker vi at:


  • Du kan lide at være en del af et fællesskab
  • Du vil gerne samarbejde med kollegaer på tværs af forskellige fagligheder
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er åben og udadvendt

Lyder det som en stilling du kan se dig selv i? Så send en kort ansøgning, dit CV og eksamensbevis. Vi holder løbende samtaler og sidste frist for ansøgning er 31. marts 2023.


Vil du vide mere om jobbet, eller den profil vi søger, er du velkommen til at kontakte Head of Legal Nils Eivind Risvand på +47 93 40 27 18 eller NilsEivind.Risvand@steenstrom.com.


Stillingen er placeret i Ørestad, hvor kontoret ligger i Field’s, der er ejet af Steen & Strøm.

Om firmaet

Om Steen & Strøm

Steen & Strøm er det førende shoppingcenterselskab i Skandinavien og indtager en stærk position i Sverige, Danmark og Norge. Steen & Strøm er det eneste selskab i branchen, som entydigt har defineret Skandinavien som sit primære marked.
Vi har 10 førende centre placeret på de mest attraktive markedspladser i Danmark, Norge og Sverige, og vores centre besøges af 60 millioner gæster årligt og kan prale af en samlet omsætning på EUR 1,6 milliarder. Steen & Strøm er medlem af Klépierre-gruppen, som er Europas førende shoppingcentervirksomhed med hovedkontor i Frankrig. Selskabet ejer og driver ejendomme i hele Europa.

Steen & Strøms mission er at fokusere på ejendomme i hurtigt voksende storbyområder med målrettet vækst gennem udvidelser og renoveringer. Vi bygger unikke platforme på de bedste placeringer for de mest attraktive brands. Samtidig har vi fokus på at styrke vores samfundsmæssige og miljømæssige ansvar. Velkommen til Steen & Strøm!

Vi leder efter de rette kandidater, der har evnen og viljen til at omstille sig og arbejde efter virksomhedens kerneværdier Commit, Develop, Explore, Care:

  • COMMIT – At være engageret og lykkes sammen. At tage ansvar og påtage sig daglig involvering.
  • DEVELOP – At være multikulturel og åbensindet. Åben for at tage del i sociale oplevelser og undersøge nye muligheder.
  • EXPLORE – Vær modig og nysgerrig. Vær åben for at udfordre og udvikle dig, samtidig med at du er omstillingsparat og pragmatisk.
  • CARE – Arbejd med respekt og ærlighed i en positiv og behagelig atmosfære. Vær serviceorienteret i din omgang med kunder og kolleger.

 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.