Advokatfirmaet Flemming Jensen i Herning søger advokat og 3. årsfuldmægtig indenfor erhvervsretlige discipliner og/eller insolvensret
Advokatfirmaet Flemming Jensen søger 1 advokat og 1 tredjeårs fuldmægtig på grund af travlhed.
Arbejdsområderne
Arbejdsområderne for stillingerne vil afpasses med dine interesser, erfaringer og kvalifikationer, men kan være indenfor èt eller flere af områderne selskabsret, insolvensret, gældssanering og ansættelsesret. Hvis du har evnerne og interessen, kan du blive øverste ansvarlig for det selskabsretlige område og ansættelsesret. Hvis du har lyst og vil arbejde med insolvensret og/eller gældssanering, vil du kunne varetage hele konkurs- og gældssaneringsbehandlingen fra opstart til slut. Vi er meget lydhøre overfor dine ønsker.
Generelt
Vi forventer, at du har både teoretisk og praktisk erfaring med dine arbejdsområder, og at du kan arbejde selvstændigt og systematisk samt tage ansvar for en effektiv behandling af dine sager.
Hos os får du lov samtidig med, at du helt sikker vil udvikle dig fagligt på et højt specialiseret niveau.
Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet såvel fagligt som personligt, idet du selv kan være med til at præge din hverdag. Vi forventer, at du er resultatorienteret og kan rådgive om og anbefale juridiske holdbare løsninger. Du er ambitiøs og har et højt fagligt niveau.
Vi tilbyder
For stillingerne gælder, at vi tilbyder en spændende og attraktiv stilling med gode arbejdsvilkår i en afslappet, men også seriøs atmosfære.
Der er både mulighed for en 37 timers arbejdsuge forstået som netop og ikke mere end 37 timer, men der er også mulighed for en længere arbejdsuge - alt efter dit ønske. Hjemmearbejdsdag er også en mulighed. For os er det vigtigt, at vore medarbejdere er hele mennesker med en fornuftig afvejning mellem arbejdsliv og fritid i overensstemmelse med dine ønsker.
Vi tilbyder konkurrencemæssig løn, der alt efter dit ønske både kan være fast eller præstationsafhængig. Derudover tilbyder vi diverse medarbejdergoder.
Vi har et særdeles godt arbejdsmiljø med stor sammenhold i et miljø med unge mennesker men også med erfaring, og hvor man altid kan få en second opinion hos en kollega.
Vi tilbyder og forventer, at du videreuddanner dig indenfor dine specialer både ved eksterne kurser og ved interne kurser, hvor vi hyrer de bedste undervisere til at komme hos os en hel dag med undervisning i på forhånd aftalte emner. Derudover underviser advokat Flemming Jensen selv på Insolvensuddannelsen hos Danske Advokater.
Da vi har mange retssager for de øverste retter, vil du uden problemer kunne få prøvesager for Landsretten.
Særligt bemærkes det, at vi er en af de førende insolvensafdelinger i Danmark, herunder indenfor landbrugsinsolvensret, og vi har ført mange principielle sager ved såvel Landsretterne som Højesteret om insolvensretlige spørgsmål.
Henvendelse vedrørende stillingerne kan ske til:
Advokatfirmaet Flemming Jensen
Dalgasgade 29 A, 3. sal
7400 Herning
Tlf. nr. 97 12 00 31
E-mail: fj@fjlaw.dk
Kontaktperson: Advokat Flemming Jensen
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Flemming Jensen på tlf. nr. 97 12 00 31 for en uformel drøftelse.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 21. marts 2023, men samtaler og ansættelse vil ske løbende. Vi venter dog gerne på den rette.
Ansøgning bedes fremsendt til Advokatfirmaet Flemming Jensen, Dalgasgade 29 A, 3., 7400 Herning eller pr. e-mail: fj@fjlaw.dk.
Om firmaet
Om Advokatfirmaet Flemming Jensen
Advokatfirmaet Flemming Jensen beskæftiger pt. 11 jurister, 5 sekretærer og 2 administrative medarbejder, men udvider pt. medarbejderstaben.
Du kan læse mere om Advokatfirmaet Flemming Jensen på vores hjemmeside www.fjlaw.dk.
Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.