Advokatsekretær, sagsbehandler til insolvens i Næstved-/Faxeområdet

 

Om stillingen
Du vil sammen med dine kolleger i Faxe og København skulle varetage sagsbehandlingen af konkursboer, rekonstruktioner og retssager, og hvad der ellers rør sig i en specialiseret insolvensretsafdeling.


Dine arbejdsopgaver vil bestå i administration og sagsbehandling af konkursboer, rekonstruktioner og andre insolvenssager, herunder for eksempel håndtering af retssager anlagt af eller mod konkursboet, udarbejdelse af redegørelser, boregnskaber, momsopgørelser og anmodning om momsrefusion, cirkulæreskrivelser m.v.


Hos SJ Law tilgår sager, domstole og øvrige samarbejdsrelationer på en venlig, professionel og ligefrem måde. Du vil blive en del af et stærkt team med rige muligheder for faglig udvikling.


Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du kan sige ja til det meste af følgende:


  • Du har erfaring med sagsbehandling indenfor konkurs- og insolvensområdet
  • Du er struktureret og samvittighedsfuld
  • Du er god til tal, herunder har du erfaring i selvstændig udarbejdelse af boregenskaber, panthaverregnskaber eller lignende
  • Du er god til it, herunder Excel

Og så er det vigtigt for os, at du som person har lyst til at bidrage med at levere høj kvalitet for vores samarbejdsrelationer, og at du vil bidrage til skabe et stærkt fællesskab, hvor vi med respekt for hinandens forskelligheder får det bedste ud af hinanden.


Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte advokat Albert Juul Digens ajd@sjlaw.dk eller på 3397 9715, hvis du vil vide mere om stillingen eller om SJ Law.


Send din motiverede ansøgning og dit CV til ajd@sjlaw.dk senest den 11. november 2022 og gerne tidligere, idet vi løbende vil indkalde til samtaler.

Om firmaet

SJ Law er et veletableret advokatkontor, der beskæftiger sig med konkursret, ansættelsesret og ledelsesansvar, herunder sager om økonomisk kriminalitet.

Vi fører retssager ved landsretterne og Højesteret og har en portefølje af voldgiftssager. Vi er et procedurekontor, og forståelsen for domstolene danner grundlag for vores rådgivning.  

Vi er drevet af faglighed, tiltrækker engagerede medarbejdere og fører løbende sager pro bono. 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.