Roesgaard Advokater søger advokat til privatret

 

Om dig 


Du er advokat med erfaring inden for privatret, herunder:


  • Testamenter
  • Ægtepagter
  • Skilsmisser
  • Dødsboer

Det er vigtigt for os, at du har begge ben på jorden og forstår at sætte dig ind i kundens situation og kan løse opgaver i dén virkelighed. Løsningen skal passe til kunden og ikke omvendt. Du skal turde tænke to skridt længere frem, end hvad kunderne forventer.


Du er kvalitetsbevidst med blik for detaljen og har en ansvarlig og målrettet tilgang til dine opgaver. Desuden forstår du at møde kunder i øjenhøjde og formidle svært juridisk stof i et klart sprog.


Interesseret? 


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Peter Agentoft på 40 94 08 00 eller pag@roesgaardadvokater.dk.


Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.


 

Om firmaet

Vil du være en del af et advokatfirma med store ambitioner for fremtiden, en flad organisationsstruktur og gode karrieremuligheder? 

Om os

Vi er et advokatkontor i centrum af Horsens, med fokus på erhvervsretlige forhold, som er etableret ved sammenlægning af Agentoft Advokater og det juridiske team fra revisions- og rådgivningshuset Roesgaard.

Vores team tæller 16 dedikerede medarbejdere, heraf tre partnere, og vi har en ambition om at blive flere. I vores arbejde har vi ikke alene fokus på den rigtige juridiske løsning, men også på den rigtige løsning fra et forretningsmæssigt perspektiv. Tilgængelighed, pligtopfyldelse og kvalitet er tre hjørnesten i vores måde at rådgive på. Vi vægter langvarige og tætte relationer til vores kunder højt og sætter en ære i at være mere end en klassisk advokatforretning. Vores omgangstone er uformel, vi tilbyder kantineordning og afholder jævnligt forskellige sociale arrangementer. 

 

Vi har rigtig mange erhvervskunder, der har brug for rådgivning inden for privatret. Vi ønsker at rådgive ejerledere og virksomhedsejere hele vejen rundt og søger derfor en erfaren advokat. Du vil få en selvstændig rolle og direkte kundekontakt.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.