Husen Advokater søger erfaren advokatsekretær

 

Vi søger dig, der skaber og fastholder den gode struktur og de effektive processer. Du har overblik, tager ansvar, gør dig umage og bidrager positivt til den gode stemning vi har på kontoret.


Vi tilbyder
Vi er sat i verden for at skabe størst mulig værdi for vores kunder. Det betyder, at du skal bidrage til at skabe værdi for både kunder og kollegaer.


For os starter og slutter det hele ved vores høje faglighed og gode arbejdsmiljø. Andre i branchen kalder os nørder, når det kommer til fast ejendom, og vores medarbejdertilfredshed er tårnhøj. Det er vigtigt - og vi er stolte af det.


Du bliver en central del af et Legal Team, der arbejder med køb/salg og udvikling af udlejningsejendomme, herunder retssager, og dine arbejdsopgaver vil bl.a. rumme:


  • Sagsoprettelser, sagsstyring og fristhåndtering bl.a. på minretssag.dk
  • Lettere sagsbehandling, tinglysning og ad hoc-opgaver
  • Udarbejdelse af fakturaforslag samt opfølgning på betaling
  • Administrativ backup for en håndfuld advokater.

Vi forventer
Du har en administrativ baggrund som f.eks. advokatsekretær eller juridisk assistent og har stor erfaring med Unik Advosys eller lignende sagsbehandlingsprogram, minretssag.dk, fristhåndtering og tinglysningsopgaver.


Samtidig er det vigtigt, at du har et positivt mindset og et roligt overblik. Det betyder, at du tager ansvar, handler proaktivt og i tide, samt at du naturligt skaber stærke positive relationer, der bygger på tillid.


Du er struktureret, fleksibel og gør dig umage. Det falder dig naturligt at følge op på opgaver og sætter en ære i at komme godt i mål.


Du er udadvendt, positiv og smilende og trives i en virksomhed med en flad struktur og et højt drive. Endelig er det en fordel med kendskab til fast ejendom, IT generelt og advokatbranchen.  

Om firmaet

Om os

Vi er blandt de absolut førende indenfor fast ejendom. Vores kunder omfatter både nationale og internationale investorer, ejendomsbesiddere, forsikringsselskaber og ejer- og andelsboligforeninger.

Vi gør os umage, fordi vi vil vores kunder og kollegaer det bedste. Derfor lægger vi stor vægt på et sikkert og sundt arbejdsmiljø - og vi værner om en god stemning og en uhøjtidelig omgangstone. Vi prioriterer samtidig at handle professionelt og har stor fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling. 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.