Bech-Bruun søger compliance controller til vores kontor i Aarhus

 

Vil du være med til fortsat at sikre og effektivisere sagsadministrationen, compliance, faktureringsprocessen mv. i en af Danmarks førende advokatvirksomheder? Så er du måske vores nye compliance controller på vores kontor i Aarhus.


Om jobbet
Du bliver en del af vores complianceteam på i alt 11 personer, hvoraf de 2 sidder i Aarhus. Complianceteamet samarbejder tæt og brænder for at understøtte vores forskellige afdelinger ved at have ansvaret for hele den administrative del af sagsprocessen. Du kommer til at indgå i samarbejde med husets øvrige compliance controllere og medarbejdere. 


I jobbet som vores nye compliance controller får du en helt central rolle, hvor du i tæt samspil med compliancefunktionen og juristerne skal sikre og effektivisere sagsadministrationen, faktureringsprocessen mv., herunder sikre at Bech-Bruun til enhver tid overholder gældende hvidvasklovgivning.


Vi har høje ambitioner og en flad struktur med en uhøjtidelig omgangstone og et stærkt fællesskab, hvor der altid er plads til forbedringsforslag og nytænkning.


Ansvarsområder
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:


  • Sikring af høj datakvalitet ved klient- og sagsoprettelser
  • Konflikttjek samt clearing af eventuelle interessekonflikter
  • Fakturering og dertilhørende opgaver
  • Hvidvaskkontrol i henhold til lov om hvidvask
  • Andre compliance relaterede opgaver.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.


Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du enten har erfaring fra et sekretærjob eller en tilsvarende stilling i en større advokatvirksomhed og/eller har erfaring med compliance opgaver i en større virksomhed. Kendskab til advokatbranchen er en fordel.


Du er selvstændig, struktureret, grundig, detaljeorienteret og sætter en ære i at yde god service. Du er omstillingsparat. Du vil få mange forskellige opgaver og skal derfor have overblik og være god til at fokusere og prioritere din tid, også når tingene spidser til. Du kan håndtere fortrolige oplysninger, har forståelse for administrative processer og er i besiddelse af en god talforståelse. Som person er du engageret, har godt humør og stort gåpåmod. Du har gode samarbejdsevner og du begår dig ubesværet på alle niveauer i en organisation.


Vi lægger vægt på, at du taler og skriver korrekt dansk. Kendskab til engelsk er en fordel.


Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads, hvor der er et højt engagement og dygtige og inspirerende kolleger. Du får en række attraktive personalegoder, som fx pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, frokostordning og Bech-Bruuns foreninger og medarbejdertilbud. Vi lægger vægt på det sociale og har ofte fredagsbar og andre arrangementer.


Søg jobbet
Kan du se dig selv i rollen som vores compliance controller, vil vi meget gerne høre fra dig.


På vores hjemmeside kan du uploade din ansøgning, cv og eventuelle referencer. Da vi løbende afholder samtaler, opfordrer vi til, at du snarest muligt uploader din ansøgning, dog senest den 31. maj 2022. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Risk & Compliance Chef Mette Blomsterberg på telefon 72 27 38 61 eller HR-konsulent Mai-Brit Brandt Poulsen på telefon 72 27 35 93.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Om firmaet

Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed, der servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser. Med mere end 500 erfarne og specialiserede medarbejdere er vi en af landets førende full-service advokatvirksomheder.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.