Holst, Advokater søger bogholder/regnskabsmedarbejder

 

Som  bogholder hos Holst, Advokater bliver du en del af administrationen, der omfatter bogholderi og regnskabsfunktion, indkøb, it, HR, bibliotek, reception mv. 


Vi tilbyder
En stilling i et velfungerende arbejdsmiljø med gode kolleger. Du får et bredt arbejdsområde omfattende bl.a. 


  • bogføring
  • fakturering
  • debitor- og kreditorstyring
  • afstemning
  • sags- og klientkontostyring
  • økonomirapporteringer

Herudover deltagelse i udvikling af systemer og forretningsgange og øvrige ad hoc opgaver.


Der kan også være mulighed for deltagelse i øvrige administrative opgaver. 


Dine kvalifikationer
Erfaring fra advokatbogholderi vil være en fordel.


Du forventes at have


  • bogholderimæssig uddannelse og erfaring
  • evne til at udtrykke dig klart og præcist
  • god arbejdsstruktur og ordenssans
  • ansvarsbevidsthed 
  • ”gå på mod” og et godt overblik
  • et godt kendskab til MS office-pakken og gerne Advosys.

Om dig i øvrigt
At du som person er et socialt og udadvendt menneske med godt humør. Du er selvstændig og selvkørende, samtidig med at du også er en teamplayer med gode kommunikationsevner og trives med at have en stor kontaktflade. 


Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der forventes fleksibilitet i travle perioder. 


Lønnen forhandles individuelt. 


Arbejdssted er kontoret i Aarhus og tiltrædelse snarest muligt. 


Ansøgning
Din ansøgning med bilag imødeses snarest muligt via formular på vores hjemmeside. Vi afholder samtaler løbende og stillingsopslaget tages ned,  når rette kandidat er fundet.


Mere information?
Hvis du gerne vil høre mere om at være bogholder hos Holst, Advokater, er du velkommen til at kontakte Asger Thulesen på tlf. 3010 2220 eller på 
ath@holst-law.com.


Vi har en virksomhed præget af engagement og nærhed, som værdsætter alle medarbejdere og giver stort ansvar til den enkelte.

Om firmaet

Erhvervsorienteret full-service-advokatfirma

Holst, er et erhvervsorienteret, full-service-advokatfirma, der rådgiver inden for alle væsentlige områder og bistår både store og mindre klienter. Vi er omkring 100 medarbejdere, fordelt på cirka 55 jurister og 40 sekretærer og administrative medarbejdere.

I Aarhus har vi til huse i Hack Kampmanns historiske bygning i Hans Broges Gade 2, mens vi i København er at finde i et smukt pakhus fra 1916 på Indiavej 1, 2100 København Ø.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.