Advokat til entreprise, udbud og proces

 

Vi søger
Er du advokat, og brænder du for at arbejde med entreprise, udbud og tvister inden for byggeriet?


Så kan du blive en del af det dygtigste og mest kompetente juridiske team i branchen inden for disse specialeområder. Vi søger lige nu en erfaren advokat, der kan hjælpe os med at rådgive vores klienter i Danmark og udlandet. 


Du skal have erfaring med og interesse for entrepriseret, udbudsret og/eller rets- og voldgiftssager. Du kan rådgive vores klienter på højt fagligt niveau og forstår deres behov. Du har særdeles gode juridiske kvalifikationer, er god til at samarbejde og trives med selvstændigt arbejde og kontakt udadtil. 


Vi har et behageligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor alle spiller en vigtig rolle, og derfor har din personlighed også stor betydning.


Vi tilbyder
Som en del af vores team vil du – alt efter interesser og evner – arbejde med alle aspekter af entrepriseretten, herunder udarbejdelse og forhandling af kontrakter og løbende rådgivning, rådgive om store og små udbud og føre rets- og voldgiftssager inden og uden for byggeriet. Du vil blive involveret i spændende og udfordrende projekter og tvister på egen hånd og i samarbejde med vores førende eksperter. 


Du bliver en del af en ungt team af jurister, hvor der er plads til forskelligheder og forskellige ambitioner. 


Du får et skræddersyet og attraktivt karriereforløb, hvor vi gør meget ud af at understøtte din personlige og faglige udvikling. 


Det er samtidig vores ambition at være Danmarks bedste arbejdsplads i advokatbranchen, hvor gode ansættelsesvilkår og det bedst tænkelige arbejdsmiljø vægtes højt. 


Vi aflønner på niveau med de største advokatkontorer. 


Vi ser frem til at høre fra dig. 


Læs mere om os og de sager, som vi er involveret i, på www.viltoft.dk


Du er velkommen til at kontakte advokat Ilka Bödewadt Lauritzen eller partner Peter Fauerholdt Thommesen, hvis du vil vide mere. E-mail din ansøgning inkl. CV og eksamens­papirer til Peter på pft@viltoft.dk. Vi indkalder løbende til samtaler. Sidste ansøgningsfrist er 3. juni 2022.


Se også stillingsopslaget i pdf-format her.

Om firmaet

VILTOFT er et højtspecialiseret advokatkontor med 18 jurister, der arbejder med entreprise, udbud og rets- og voldgiftssager primært inden for byggeriet. Vi værner om den højeste grad af faglighed og har ry for at være blandt de bedste inden for vores specialeområder med klienter, der matcher. 

Omdrejningspunktet for vores rådgivning er at omsætte juraen til praktisk brugbare løsninger, og vi siger tingene, som de er, og så de er til at forstå. 

Vi er som det eneste advokatfirma ranket i tier 1 inden for Real Estate & Construction både hos Chambers Europe og hos Legal 500.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.