ADVOKAT søges til KOCH / CHRISTENSEN ADVOKATFIRMA

 

Til travlt mindre advokatkontor i København søges advokat med interesse for et eller flere af områderne erhvervsret, ansættelsesret, udvikling af fast ejendom, konfliktløsning, strafferet, IP-ret og forvaltningsret.


Vore klienter er mindre og mellemstore danske og udenlandske virksomheder, faglige organisationer af arbejdstagere og rettighedshavere samt almindelige mennesker med ualmindelige problemer.


Vi virker som beskikkede advokater i straffesager eller for undersøgelseskommissioner vedrørende offentligt ansatte, som ved at udføre deres arbejde, er strafferetligt eksponerede, vi fører retssager og voldgiftssager, vi påtager os bestyrelseshverv og vi bistår ved skifte eller etablering og administration af fonde.


Vi er stolte over at have en niche med at rådgive grønlandske klienter, herunder at inddrive krav for grønlandske virksomheder mod debitorer, som er flyttet til Danmark.


Vi rådgiver på klientens sprog så længe det er dansk, engelsk, fransk eller tysk og vi vil være glade for en kollega, som kan tilføje et sprog til paletten.


Vort udgangspunkt er, at rådgiver skal have tid og nysgerrighed til at sætte sig ind i klientens arbejde eller forretning og forstå klientens faglighed, for at rådgiveropgaven kan løses ordentligt.


Som advokat på vort kontor vil du indgå i et team, hvor der er kort fra ord til handling og plads til et liv efter lukketid.


Vi håber på en ansøgning fra en kollega som er ved at udvikle en sagsportefølje eller er interesseret i en arbejdsplads, hvor en sådan udvikling er mulig.


Ansøgning bedes fremsendt til:


Advokat og partner Kim Meurs-Gerken på mail til: kmg@kochchristensen.dk som også kan træffes på mobil 61 61 09 09


Koch/Christensen Advokatfirma


Sankt Annæ Plads 6


1250 København K


www.kochchristensen.dk

Om firmaet

Koch / Christensen Advokatfirma er grundlagt i 1990 af advokaterne Torben Koch og Jens Christensen. Kontoret rummer viden der går på tværs af brancher og landegrænser inden for både offentlige- og privatretlige problemstillinger. Og fra start har det været ambitionen at skabe et dynamisk advokatfirma, hvor hver enkelt medarbejder bidrager med specialviden. Det tror vi på skaber de bedste resultater.

Samarbejdet med vores klienter baseres på en åben dialog gennem hele sagsforløbet for at sikre, at vi starter i klienternes verden og tager udgangspunkt i deres behov. Vores mål er at rådgive og aldrig alene at levere en sagsbehandling.

Vi er i dag et mindre advokatfirma centralt beliggende på Sankt Annæ Plads i København, i dag med 7 advokater, der alle har lang erfaring med juridisk rådgivning. Det er fortsat vores ambition at vokse og tilføje nye kompetencer uden at gå på kompromis med vores grundlag.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.