Bogholder til ejendomsadministration

 

Til vores ejendomsadministration søger vi snarest muligt en dygtig og engageret bogholder til en deltids- eller fuldtidsstilling, hvor du skal varetage bogholderiet i samarbejde med vores nuværende bogholder. Du vil indgå i en afdeling med 6  ejendomsadministratorer og 1 bogholder som du vil komme til at arbejde tæt sammen med.


Som bogholder vil du få mulighed for selvstændigt at tilrettelægge dine arbejdsopgaver, herunder:


  • Ejendomsbogholderi
  • Bogføring og bankafstemning
  • Moms
  • Budgetter
  • Udarbejdelse af balancer og klargøring af årsregnskaber til revisor
  • Varme- og vandregnskaber
  • Byggeregnskaber
  • Kontakt til revisorer
  • Evt. Lønbogholderi
  • Diverse administrative opgaver

Personlige kompetencer:


Vi forestiller os, at du kommer med erfaring som bogholder gerne med erfaring inden for ejendomsadministration fra en lignende stilling.


Det er en fordel, at du har kendskab til boligadministrationssystemet Unik Bolig 4 samt er rutineret bruger af Office-pakken. Ligeledes at du går til opgaveløsninger med engagement og med høj grad af ansvarsbevidsthed samt at du forstår at levere inden for en tidsfrist. Du er omstillingsparat og proaktiv i forhold til digitale løsninger og optimerede arbejdsgange.


IT-kompetencer:


Boligadministrationssystemet Unik Bolig 4


Office-pakken


ProBo via Prosedo


 


 


 

Om firmaet

Vi er et advokatkontor med ejendomsadministration. Advokatkontoret og administrationen har eksisteret i mange år. Administrationen administrerer fortrinsvis ejer- og andelsboligforeninger. Advokatkontoret er specialiseret i fast ejendom og entrepriseret.

På kontoret afspejler en god omgangstone, at medarbejderne er en væsentlig ressource. Vi har et behageligt og uformelt arbejdsmiljø med frokostordning, sundhedsforsikring og massage. Pensionsordning kan aftales individuelt. Der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

I vores ejendomsadministration lægger vi vægt på at yde en professionel service. Vi tilbyder vore boligforeninger de bedste digitale løsninger for at kunne yde den bedste service og for at optimere arbejdsgangen i forbindelse hermed.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.