Advokatsekretær til ejendomshandler

 

Arbejder du selvstændigt og struktureret, og har du erfaring med berigtigelse af ejendomshandler? Så er det måske dig, vi søger. Vi har vokseværk i vores team af dygtige advokatsekretærer, og søger derfor en kollega, som har lyst til at varetage et spændende og udfordrende job som medarbejder i vores afdeling for fast ejendom.


Dine primære arbejdsområder bliver


  • Berigtigelse af ejendomshandler (fortrinsvis villaer og ejerlejligheder)
  • Udarbejdelse af dokumenter, herunder købsaftaler, servitutter m.v. også indenfor private bolighandler

Herudover vil du også komme til at arbejde med udarbejdelse af testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter og andre privatretlige dokumenter.


Kompetencer indenfor insolvensbehandling eller landbrug i større eller mindre grad er en fordel, men på ingen måde en forudsætning for at varetage stillingen.


Din kommende arbejdsplads


Er en aalborgensisk virksomhed i kraftig vækst med et moderne forretningskoncept. Anvendelse af IT og moderne kommunikationsteknologi er en fast del af vores arbejdsform. Vi anvender ikke diktafoner, men i stedet en direkte samarbejdsform med den ansvarlige jurist. Du bliver en del af et team bestående af syv garvede advokatsekretærer. Foruden den høje faglighed i teamet, vægtes det sociale samvær højt, hvilket kommer til udtryk i form af sociale arrangementer og rejser.


Vi forventer, at du har


  • Et grundigt kendskab til og praktisk erfaring med berigtigelse af ejendomshandler
  • En fleksibel og uhøjtidelig indstilling til arbejdet
  • En professionel indstilling til arbejdet og er grundig
  • Praktisk erfaring med digital tinglysning

Gode arbejdsvilkår


Du vil indgå i et veluddannet og ambitiøst team af medarbejdere med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Her er højt til loftet og en uformel atmosfære, som skaber rammerne for en dynamisk virksomhed, hvor tillid til den enkelte medarbejder er et vigtigt nøgleord. Vi ser alle vores medarbejdere som et aktiv for udviklingen af vores virksomhed.


Vi tilbyder særdeles attraktive løn- og pensionsvilkår, herunder fordelagtig sundhedsforsikring. Løn aftales efter kvalifikationer. Løbende efteruddannelse er en selvfølgelighed.


Ansættelsen kan være på fuld tid eller med en reduceret arbejdstid ned til 30-32 timer ugentligt. Arbejdspladsen er beliggende på adressen Skibbrogade 3, 3. sal, 9000 Aalborg.


Spørgsmål til stillingen?


Hvis du vil vide mere om stillingen, og os som virksomhed, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Braad på telefon 30 68 53 40 eller ab@haugaardbraad.dk.


Din ansøgning og medfølgende CV bedes sendt til


Advokat Anders Braad, ab@haugaardbraad.dk, mærket ”advokatsekretær til private ejendomshandler” i emnelinjen. 


Ansøgningsfrist den 7. december 2021 med tiltrædelse snarest muligt.

Om firmaet

Læs mere på vores hjemmeside

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.