FALK HANSEN advokater søger en erfaren og engageret advokatsekretær (deltidsstilling)

 

Om stillingen


Hos FALK HANSEN advokater beskæftiger vi os primært med førelse af skattesager, og du vil som advokatsekretær få ansvaret for at håndtere de praktiske opgaver i forbindelse med indgivelse af klager og processkrifter samt udfærdigelse af bilagsmateriale og ekstrakter mv. Dine opgaver vil endvidere bestå i opdatering af fristlister, fakturering, journalisering, ajourføring af paradigmer, skrivning efter diktafon samt afhentning af post fra e-Boks og minretssag.dk mv.


Om virksomheden


FALK HANSEN advokater er en mindre og specialiseret advokatvirksomhed, der fører skattesager for privatpersoner og erhvervsvirksomheder i hele Danmark. Vi er pt. 4 dedikerede og ambitiøse medarbejdere i virksomheden, med fysisk adresse i centrum af Aarhus, i et lyst og velfungerende kontorfællesskab.


Du kan læse mere om FALK HANSEN advokater på vores website www.fhadvokater.dk


Din profil


Du har erfaring med advokatsekretærarbejde fra et advokatkontor el. lign, har flair for IT og er rutineret bruger af Office-pakken, Adobe Pro og sagsstyringssystemer (vi anvender advokatsystemet Legis 365).  Det er en fordel, hvis du har kendskab til Skatteankestyrelsens klageportal og minretssag.dk. Du trives i et uformelt arbejdsmiljø, og har lyst til at bidrage til fællesskabet både fagligt og socialt – og så er du er serviceminded og kan holde både humør og bolde i luften, selvom der til tider kan være travlt.


Vi tilbyder


En stilling på 28 timer ugentligt i en virksomhed med en uformel omgangstone og gode kolleger i et velfungerende team. Vi tilbyder en løn, der matcher dine kvalifikationer og kan tilbyde gode vilkår i øvrigt. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt fra kl. 9-16 mandag – torsdag.


Ansøgningsfrist og tiltrædelse


Ansøgning med CV bedes fremsendt til HR-ansvarlig Mie Have Thomsen på mht@fhadvokater.dk. Du er velkommen til at kontakte Mie på 2129 1235, hvis du ønsker mere information om stillingen eller har spørgsmål til ovenstående.


Ansøgningsfristen er den 3. december 2021 kl. 12. Samtaler vil blive afholdt i uge 50.


Tiltrædelse 1. februar 2022 eller efter aftale.

Om firmaet

FALK HANSEN advokater er et specialistkontor, der primært beskæftiger sig med førelse af skatte- og afgiftssager samt afledte straffesager for alle retsinstanser.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.