Skau Reipurth & Partnere søger stud.jur./legal interns til vores afdeling for ansættelsesret

 

 


Trives du i et fagligt højt miljø, hvor du bliver udfordret? Og vil du være med, når et af Danmarks skarpeste advokathuse bistår med ansættelsesretlig rådgivning, både til arbejdsgiver og arbejdstager? Så er det måske dig, vi søger til vores afdeling for ansættelsesret i Amaliegade/indre København. Vi er ca. 80 engagerede kolleger, der ligesom du brænder for at gøre en forskel.


Du vil blive udfordret på din juridiske forståelse inden for ansættelsesretten, og du må gerne have gode kommunikative evner. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med afdelingen, og der vil altid være let og direkte adgang til sparring og drøftelse af opgaver.


Kompleksitet, fleksibilitet og selvstændige  opgaver


Vi søger to stud.jur./legal interns, og begge stillinger er tilrettelagt som uddannelsesforløb, således at kompleksiteten naturligt øges over tid i takt med at du tilegner dig viden og kompetencer, der leder til mere og mere udfordrende opgaver. Vi investerer meget i dig og har derfor også en forventning om, at du arbejder henimod en høj selvstændighed i egne opgaver. Som stud.jur./legal intern kommer du blandt andet til at prøve kræfter med opgaver som:


  • selvstændig sagsbehandling af juridiske opgaver
  • telefonisk rådgivning
  • deltagelse i forberedelse af retssager (udarbejdelse af materialesamlinger og ekstrakter)
  • udarbejdelse af nyhedsbreve om ansættelses- og arbejdsretlige problemstillinger til afdelingens jurister
  • juridisk litteratursøgning

Din profil


Du skal have gennemført, eller være i gang med, kursusfaget i arbejds- og/eller ansættelsesret. Kendskab til funktionærloven og praktisk erfaring med telefonisk rådgivning vil være en fordel. Du er ambitiøs, initiativrig og løsningsorienteret. Du er tillige imødekommende og går til alle opgaver med en positiv indstilling. Du skal være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskellige og opstå løbende, og du skal derfor kunne udvise stor fleksibilitet.


Vi tilbyder


Vi tilbyder en ca. 15 timers arbejdsuge, hvor vi i fællesskab koordinerer dine arbejdstider, således at de passer med studiet. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamensperioder, da din uddannelse også er vigtig for os. Vigtigt for dig er muligheden for at lære og for at blive udfordret af nogle af de bedste fra branchen med speciale i ansættelsesret.


Vi er syv personer i afdelingen, der ledes af partnerne Bo Enevold Uhrenfeldt og Thomas Christian Thune. Herudover består afdelingen af en række engagerede advokater, advokatfuldmægtige og studerende.


Ansøgning og kontakt


Ansøgning med relevante bilag (CV, eksamenskarakterer og evt. anbefaling), fremsendes pr. e-mail til hr@skaureipurth.com. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Thomas Christian Thune på e-mail tct@skaureipurth.com eller telefon 92153855.


Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Om firmaet

Skau Reipurth & Partnere råder over et af landets stærkeste hold inden for de erhvervsretslige specialer.

Vores mission er at kombinere den allerhøjeste faglighed med en kompromisløs integritet. Vi sætter en ære i at levere personlig rådgivning baseret på værdiskabende forretningsforståelse.

Der følger et stort ansvar med at blive betroet komplekse juridiske problemstillinger. Vi påtager os dette ansvar og løser altid opgaverne med afsæt i vores kerneværdier: Faglighed, dedikation og resultater.

Skau Reipurth & Partnere vil være et advokatkontor, som vores medarbejdere er stolte over at være en del af. Vi dyrker en dynamisk og ambitiøs virksomhedskultur, der tiltrækker branchens mest talentfulde advokater.

Vores vision er at være Danmarks mest attraktive advokatkontor for klienter og medarbejdere.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.