Erfaren og løsningsorienteret jurist med interesse for at bistå landbruget

 

 


Har du lyst til at rådgive kunder inden for landbruget? Og vil du sætte din ekspertise i spil i en virksomhed i rivende udvikling?


I VKST er vi specialiseret i rådgivning til landbrugsvirksomheder og hjælper mere end 5.000 kunder med alle aspekter af virksomhedens drift og udvikling. Hos os bruger du din juridiske faglighed, både selvstændigt og i tæt samspil med andre fagligheder, så I sammen kan sikre kunden den bedst mulige rådgivning. Du samarbejder internt med kollegaer, som er specialister i blandt andet byggeri, planteavl, miljø og økonomi. 


Om jobbet


Du får en afvekslende hverdag, hvor du primært skal rådgive ejere af landbrug og landejendomme samt understøtte kunder inden for fødevareerhvervet. Landbrugene bliver større og mere komplekse – og det samme gør de juridiske problemstillinger, hvor kolliderende regelsæt er en del af hverdagen, og hvor lovgrundlaget hele tiden udvikler sig.


Du kommer blandt andet til at arbejde med selskabsretlige og aftaleretlige problemstillinger samt rådgivning af større landbrug og godser med en større portefølje af udlejningsejendomme. Desuden rådgiver du også kunderne om de juridiske aspekter i forhold til generationsskifte, typisk i samarbejde med kolleger fra afdelingerne Økonomi og Skat. Der er et stærkt fagligt miljø, og garanti for udvikling.


Du får mulighed for at arbejde både bredt og dybt indenfor juraen. Vi forventer, at du er åben overfor nye udfordringer og har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nyt og kompliceret stof.


Bring din faglighed i spil


Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer til at samarbejde med kolleger og dine evner til at kommunikere med kunderne, så de føler sig trygge undervejs i hele forløbet.


  • Du er uddannet og erfaren jurist.
  • ​Du kan fra første dag arbejde selvstændigt med kundeopgaver - selvfølgelig med den nødvendige støtte fra kollegaer.
  • Du kan se dig selv som en del af miljøet omkring landmændene og deres virksomheder.
  • Du evner at kommunikere og håndtere alle parter i en sag på en ligeværdig måde.

Du er ambitiøs og resultatorienteret på egne og VKST’s vegne, og med dit overblik og din systematiske tilgang, formår du at skabe den løsning, der passer til den enkelte kunde. 


Bliv en del af Jura & Ejendom


Du bliver en del af afdelingen Jura & Ejendom, hvor du får 16 kollegaer med forskellige baggrunde – her er både jurister og agronomer. Det er en afdeling med høj faglighed og tæt sparring, og vi prioriterer samarbejde, det gode arbejdsliv og arbejdsmiljø højt.


VKST som arbejdsplads


I VKST får du et stærkt bagland med ca. 250 dygtige kolleger. Vi har kontorer i Nykøbing F. og Sorø. Dit arbejdssted er Sorø.


Vi har sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag. Hos VKST er det vigtigt for os at skabe rammerne for et arbejdsliv, der passer til dig, der ønsker en balance mellem dit arbejdsliv og privatliv - og som samtidig er klar til at gøre en ekstra indsats til fordel for kunden og VKST. 


Har du spørgsmål til stillingen eller VKST, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hanna Engelsborg Lindhardt på tlf. 5786 5304. 


Ansøgningsfrist: 31. august 2022.


Vi interviewer løbende kandidater og besætter stillingen så hurtigt så muligt. Opslaget vil derfor være tilgængeligt, indtil vi har fundet den rette kandidat. Vi bruger personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen og behandler naturligvis alle henvendelser i fuld fortrolighed.

Om firmaet

VKST er et af landets største rådgivningsselskaber. Vi rådgiver om bl.a. økonomi, jura og ledelse til vores ca. 9.500 kunder i landbrugssektoren og mindre virksomheder inden for håndværk, handel, service og industri.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.