Bliv advokat i Humlebæk!

 

Lokaladvokaterne søger en kollega, som har lyst til at være advokat i Nordsjælland.


Vi er fire advokater, som arbejder med vidt forskellige sagstyper, men som har det tilfælles, at vi selv ønsker at bestemme tempoet, og hvordan vi tilrettelægger vores dag. Med andre ord: Hvis du går og længes efter et frit arbejdsliv i tilpas afstand fra Københavns høje puls, så er der et kontor ledigt hos os på Strandvejen i Humlebæk.


Den ideelle nye kollega tager sine egne klienter med eller ønsker at opbygge egen advokatvirksomhed under vores fælles paraply: Lokaladvokaterne.


Vi tilbyder et kollegialt miljø, hvor vi samarbejder meget uformelt og får faglig sparring fra hinanden – også under frokosten, som ofte er rammen om livlige diskussioner og samtaler.


Lokaladvokaterne er kendt som et konfliktløsningsorienteret kontor, idet tre af os er uddannet og praktiserende mediatorer, den fjerde har skrevet en bog om emnet.        


Du kan læse mere om os på lokalakadvokaterne.dk, hvor du selvfølgelig får mulighed for at markedsføre dig med din egen selvstændige profil.


Du kan også ringe og få mere at vide om kontoret og om os og eventuelt aftale et møde.   


Ring til 49 13 10 00, eller send en mail til advokat@lokaladvokaterne.dk

Om firmaet

LokalAdvokaterne er et advokatkontorfællesskab, hvor vi yder juridisk rådgivning til private og mindre erhvervsdrivende. Vores rådgivning spænder over familie-/arveforhold herunder dødsbobehandling, bodeling i forbindelse med separation/skilsmisse, oprettelse af ægtepagt og testamenter og rådgivning af ugifte samlevende, boligrådgivning, lejeret, kontrakter og retssager samt mediation og konfliktmægling.

Derudover rådgiver vi erhvervsvirksomheder i forbindelse med opstart, stiftelse af selskaber, køb og salg af virksomheder og virksomhedens kontrakter. Ligeledes bistår vi virksomheder med erhvervsmediation/-mægling. ​

Vi lægger vægt på, at konflikter løses på den mest hensigtsmæssige måde og er derfor udover at være advokater tillige uddannet som mediatorer. To af kontorets advokater er tillige antaget som retsmæglere i Østre Landsrets kreds.

"Som advokater og mediatorer arbejder vi med mennesker og tager derfor udgangspunkt i vores klienters behov og interesser. Vores fokus er at løse problemer og konflikter konstruktivt og i dialog og har som målsætning at yde en personlig, tillidsfuld og målrettet rådgivning til en rimelig pris."

 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.