Ejendomsadministrator eller regnskabscontroller med ejendomsflair

 

På grund af fortsat vækst i vores administrationsportefølje, søger vi ekstra arbejdskraft. Du bliver en del af et professionelt advokatkontor med indgående kendskab til alle aspekter af ejendomsjura og administration.


Som administrator eller controller hos Advokaterne i Rosenborggade bliver du en vigtig del af kontorets primære drift og dine opgaver er mangeartede. Enten som administrator med full-service administration, da vore administratorer varetager alle aspekter af ejendomsadministrationen af ejer- og andelsboligforeninger eller som controller med regnskabsopgaver indenfor det almene, advokat- og foreningsadministration. Uanset hvilke opgaver, der passer bedst til dig, vil du have mulighed for at præge din hverdag og være med til at sikre, at vores kunder bliver mødt med den bedst mulige service.


Advokaterne i Rosenborggade tilbyder:


Vi tror på, at det giver den største arbejdsglæde at være med på opgaverne hele vejen rundt med mulighed for at sætte dit eget præg på administrationen. Vi tilbyder derfor en alsidig stilling med de fleste aspekter indenfor moderne administration, med enkelte årlige aften møder for administratorerne. Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima og tilbyder derfor et samarbejde med gode kollegaer, centralt beliggende kontor og mulighed for hjemmearbejde, hvis du får behov for det. Du vil indgå i et team af administratorer, regnskabsmedarbejdere og jurister samt sekretærer og receptionister.   


Vi har sundhedsforsikring er centralt placeret ved Nørreport og sidder på 1 eller 2 mands kontor. Vi foretrækker ansøgninger til en fuldtidsstilling, men kan få mulighed for at tilbyde en stilling på let nedsat tid, hvis du har ønske om det. 

Om firmaet

Om Advokaterne i Rosenborggade I/S

Advokaterne i Rosenborggade er en professionel organisation med hovedfokus på fast ejendom og administration af ca. 100 ejer- og andelsforeninger. Kontoret beskæftiger 20 medarbejdere, der i større eller mindre grad er koncentreret om transaktion og forvaltning af fast ejendom og de opgaver, der udspringer heraf.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.