Entrepriseadvokater | Nexus Advokater, København

 

PBO Juridisk Rekruttering søger specialiserede advokater indenfor entrepriseretten til Nexus Advokater, København


Så har du en passion for entrepriseretten, så har Nexus Advokaterne mulighederne for den specialiserede advokat!


Det er ikke afgørende, at du selv bor i København, da arbejdspladsen er fleksibel. Det er heller ikke afgørende, at der er tale om fuldtidsstillinger eller ordinær ansættelse. Nexus Advokater er fleksible også i den henseende.


Om muligheden hos Nexus Advokater


Vi søger 2 specialiserede entrepriseadvokater.


Advokaterne kommer til at beskæftige sig med alle aspekter inden for entrepriseretten.


Det forudsættes derfor, at kandidaterne har flere års erfaring med entrepriseret, herunder evner at håndtere mange verserende sager.


Du har arbejdet specialiseret med rådgivning om entrepriseretlige forhold og tvister gerne såvel i- og udenfor advokatbranchen - gerne i byggeriet, men det er bestemt ikke en forudsætning.


Du holder af selvstændig klienthåndtering og direkte forhandling med sagens parter med henblik på at sikre fremdrift i sager, herunder forhandle forlig på plads og fremme og lukke sagerne, så snart det er hensigtsmæssigt.


Du har et roligt og kvalificeret overblik over sagerne, erfaringen ift. at vurdere medgået tid ctr. sagens økonomiske værdi og tilpasser arbejdsindsatsen til, hvad salæret kan bære og således den rette mentalitet til at fremme opgaverne mod forligsmæssige løsninger eller alternativ retssag, hvor det bliver resultatet af processens bestræbelser.


Vi forestiller os en erfaren kollega, der tør lægge hånden på kogepladen i forhold til at sikre fremdrift og kvalitet overensstemmende med Nexus principper om samme.


Vilkår 


Nexus Advokater oplever kontinuerlig stor sagstilgang- og sagsfremgang. 


Der kan både være tale om ordinær fastansættelse på attraktive vilkår såvel som samarbejdskonstellationer med selvstændige advokater eller juridiske konsulentvirksomheder med altovervejende fokus rettet mod alle aspekter indenfor entreprisen.


Du tilbydes ansættelse/ alternativt samarbejde på attraktive vilkår for den profil, der evner at dominere og fremme sagerne til kvalificeret løsning og fakturering. Dertil - for ansatte - adgang til det spændende ”fordelsprogram” med økonomiske, faglige og sociale incitamenter til at krydre ansættelsesforholdet og arbejdsglæden med.


Kort om Nexus


”Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret, men sætter også en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet og fremstå professionelt over for vores klienter og samarbejdspartnere.


Vores mål er at skabe tryghed for vores klienter og respekt hos vores modparter, hvilket skal leveres af dedikerede og glade medarbejdere. 


Vi arbejder med en struktur med ugentlige møder og intern rapportering med det formål at sikre den rigtige sagsfordeling i forhold til faglighed og arbejdsmængde, trivsel og arbejdsglæde.


Vi opfordrer medarbejderne til deltagelse i kurser i et omfang, der er udover det obligatoriske efteruddannelseskrav for at sikre udvikling og høj faglighed på vores kerneområder.


Der er mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi ser dog gerne, at den primære del af arbejdet udføres på kontoret, i hvert fald i opstartsmånederne, for at sikre det gode samarbejde med kollegaerne, herunder også faglig sparring.”


Opstart


Tiltrædelse gerne pr. 1/8 2021 og pr. 1/10 2021 eller efter nærmere aftale.


Vil du gerne i sædvanlig fortrolig dialog, så tag endelig fat i rekrutteringskonsulent Pia Bolander Olsen. Samtaler afholdes løbende og efter henvisning af PBO Juridisk Rekruttering. 


Henvendelse til PBO


Vil du gerne i fortrolig dialog med Nexus, send da venligst dit kompetence-CV til job@juridisk-rekruttering.dk


Du er som altid meget velkommen til at slå på tråden for en uforpligtende, fortrolig, telefonisk drøftelse, og jeg uddyber naturligvis gerne nærmere om Nexus ved henvendelse - ring endelig på +45 2332 9782


Du kan endvidere ringe med konkrete spørgsmål på telefon + 45 2662 4856 til advokat Simon Heising, der gerne står til rådighed for en fortrolig drøftelse.


For kontakt til PBO Juridisk Rekruttering


Pia Bolander Olsen
Founder & Recruiter
+ 45 2332 9782 
job@juridisk-rekruttering.dk

Om firmaet

DIN SPECIALIST I ENTREPRISERET

Nexus Advokater er et højt specialiseret advokatkontor, der yder juridisk rådgivning til erhvervsdrivende og private.

Hos Nexus Advokater er kvaliteten i højsædet, og vi praktiserer nærværende kommunikation og tilgængelighed gennem hele rådgivningsforløbet.

Vi leverer til tiden – og til den aftalte pris.

VORES TEAM

Hos Nexus Advokater benytter vi vores erfaring og ekspertise til at yde en værdiskabende rådgivning til vores klienter.

Vores virksomhed er opdelt i tre teams med en dertil knyttet team-leder.

Alle har solid erfaring inden for adskillige juridiske områder – og specialiseret erfaring inden for entrepriseret.

Læs gerne mere hér: https://nexusadvokater.dk/

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.