WTC advokaterne i Helsingør søger ejendomsadministrator

 

WTC advokaternes ejendomsadministration søger en struktureret og dedikeret ejendomsadministrator til vores kontor i Helsingør.


WTC advokaterne beskæftiger ca. 40 medarbejdere herunder WTC ejendomsadministration. Du bliver en del af en virksomhed, hvor samarbejde på tværs af fagligheder er en naturlig del af vores hverdag, og hvor faglighed og personligt engagement vægtes højt.


Om stillingen


WTC ejendomsadministration administrerer alle typer af ejendomme – herunder både udlejningsejendomme, ejerforeninger, andelsforeninger og grundejerforeninger.


Vi søger en ejendomsadministrator, som ønsker at indgå i et tæt samarbejde med vores administrationsteam bestående af 3 administratorer, 2 bogholdere, 6 advokater og 2 sekretærer, der alle er specialiseret i ejendomsadministration og brænder for det.


Dit kommende arbejde vil bestå af sædvanlige administrationsopgaver, og du får en aktiv rolle i udviklingen af afdelingen sammen med dine kollegaer.


Kvalifikationer


Vi forventer, at du kommer med erfaring som ejendomsadministrator fra en lignende stilling. Du har et højt fagligt niveau, kan arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for dine arbejdsopgaver.


Vi forventer desuden, at du er rutineret bruger af Office-pakken og er erfaren i UNIK Bolig 4.


Vi tilbyder


En fuldtidsstilling på vores kontor i Helsingør i et fagligt og godt socialt arbejdsmiljø, hvor vi har en humoristisk, frisk og uhøjtidelig omgangstone. Der er gode udviklingsmuligheder, og vi har fokus på kvalitet, værdiskabende rådgivning og levering af godt ”håndværk”.


Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår, som modsvarer dine kvalifikationer samt deltagelse i en kollek­tiv pensionsordning og sundhedsforsikring.


Tiltrædelse hurtigst muligt.


 

Om firmaet

WTC advokaterne kan føre sin historie tilbage til 1869 og er således et af landets ældste advokatfirmaer - men vi er ikke gamle.

Vi er fleksible og tilgængelige og ønsker at være klientens sparringspartner, når der skal træffes beslutninger - eller hvis der opstår problemer.

Vores rådgivning er tilpasset, så den er praktisk og relevant for den enkelte klient. Måske synes du, vi går for tæt på, men vi tror på, at den bedste løsning findes efter en tæt dialog med klienten.

Det gør os i stand til at levere løsninger, der er brugbare, handlingsorienterede og værdiskabende for klienten - også på langt sigt.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.