Advokatfuldmægtig eller yngre advokat (evt. kandidat 2021) til personskadeerstatning, Kgs Lyngby

 

Brænder du for ”hard core” erstatningsjura, for at gå i retten og kæmpe sagen, så har vi stillingen til dig.


Sandager Advokater er et mindre advokatkontor specialiseret i personskadeerstatning. Vi og vores klienter betragter os som blandt de dygtigste i landet til det.


Det er et udfordrende arbejde med spændende juridiske problemstillinger, men også krævende i et krydsfelt mellem jura og medicin og med klienter, der er kommet til skade, og derfor fordrer evnen til indlevelse.


Det er et meget selvstændigt arbejde, hvor du hurtigt får egne sager, direkte klientkontakt og går i retten, så du skal kunne lide at tage ansvar, men vi gør meget ud af at sparre med hinanden og give viden og erfaring videre.


Kandidater fra sommereksamen 2021 med den rette profil, og som har vist interesse og evner inden for personskadeerstatning/erstatningsret på studiet kan også komme i betragtning.


Vi går meget op i at have det godt med hinanden, hjælpe hinanden og grine med hinanden og har generelt et meget uformelt miljø.


Sandager Advokater har 5 medarbejdere, heraf 3 jurister. Vi er beliggende dejligt og centralt i Kongens Lyngby.


Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.


Send hurtigst muligt din ansøgning til Lars Sandager, ls@sandageradvokater.dk vedlagt relevante dokumenter. Vi indkalder løbende til samtaler.


Ansøgningsfrist: 21. maj 2021.


Vi ser frem til at høre fra dig.

Om firmaet

Sandager Advokater har 5 medarbejdere heraf 3 jurister. Vi er beliggende dejligt og centralt i Kongens Lyngby, tæt på offentlig transport.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.