Konstitueret landsdommer i Vestre Landsret (bunkebekæmpelse)

 

En stilling som konstitueret landsdommer i Vestre Landsret er ledig til besættelse den 1. september 2021.


Stillingen kan også søges af udnævnte dommere.


Stillingen ønskes besat med henblik på bunkebekæmpelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra retsvæsnet, men det er ikke et krav.


Søges stillingen af udnævnte dommere eller andre domstolsjurister, der har gennemført en landsretskonstitution, kan der enten søges for hele konstitutionsperioden på 9 måneder eller for en kortere periode. Angiv tydeligt i din ansøgning, hvilken periode du søger.


Øvrige ansøgere kan alene søge for hele konstitutionsperioden på 9 måneder. Konstitutionsforløbet bliver det samme som ved øvrige konstitutioner i landsretterne.


Efter retsplejeloven kræver udnævnelse som landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og Handelsretten i reglen, at den pågældendes egnethed har været bedømt i landsretten. For nærmere oplysninger om konstitution i landsretterne henvises til www.domstol.dk under "Job".


Ansættelse forudsætter, at du har bestået den juridiske kandidateksamen. 


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse i stillingen er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.


Stillingen er placeret i lønramme 38. Til stillingen er endvidere knyttet et tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 71.093,62 kr. pr. måned (1. april 2021-niveau). For udnævnte dommere udgør den samlede løn dog 73.217,80 kr. pr. måned (1. april 2021-niveau).


Til overenskomstansatte ydes et pensionsbidrag på 17,1 pct. af lønrammelønnen, hvoraf en tredjedel regnes som egetbidrag. Til udnævnte dommere ydes et supplerende pensionsbidrag på 17,1 pct. af tillægget, hvoraf en tredjedel regnes som egetbidrag.


Der kan udbetales udstationeringsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Eventuel godtgørelse vil blive beskattet efter de gældende regler.


En ansøger, der i forvejen er ansat som dommerfuldmægtig eller retsassessor, skal selv afklare, om der er mulighed for at aftale tilbagegangsret. Læs mere i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (DS-PAV) kapitel 18 på Intra.  


Ansøgning
Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.


Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis samt eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 27. maj 2021.


Eventuelle spørgsmål kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær, Barbette Hjelmborg, på tlf. 99 68 42 49 eller til Asger Weber, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 99 68 42 22.


Dommerudnævnelsesrådet forventes at træffe beslutning om, hvilken ansøger der indstilles til stillingen på rådets møde den 17. juni 2021. Indstillingen bliver offentliggjort ved en pressemeddelelse den 18. juni 2021 kl. 14. Den indstillede ansøger orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.


Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk. Du kan desuden læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.


Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.


 


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø-og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

Om firmaet

Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø-og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.