Kontorassistent - Front Desk Medarbejder

 

Da vores Front Desk medarbejder igennem 12½ år forlader os til fordel for nye udfordringer, søger vi hendes efterfølger.


Vi har brug for en struktureret og imødekommende kollega, som kan passe vores reception, herunder yde god telefonservice og være imødekommende overfor dem der kontakter os.


Derudover er det nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt og er selvhjulpen, som tovholder på den daglige drift af vores IT, herunder software, scanning, kopiering, internet, hjemmeside og telefoni mv.


Endelig skal du beherske dansk på højt niveau, være ferm på tastaturet og kunne skrive efter diktat.


Har du kendskab til behandling af inkassosager og anden juridisk sagsbehandling, er det en fordel.


Vi tilbyder en arbejdsplads i det centrale Aarhus med 9 øvrige kollegaer, herunder 5 sekretærer.


Løn og pension efter kvalifikationer.


Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse efter aftale eller senest 1. juni 2021.


Har du lyst til at blive en del af Advokaterne i Jyllandsgården A/S, beder vi dig sende din ansøgning og CV til advokat Sune Lund Jensen på slj@kapas.dk, mrk. ”Kontorassistent”. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karin Grantzau på tlf. 86 12 23 66 eller info@kapas.dk, hvor du også kan rekvirere en jobbeskrivelse. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Om firmaet

Mindre advokatkontor i midten af Aarhus C.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.