Sekretær søges

 

Allround advokatsekretær søges – 28-37 timer ugentligt


PRO-Advokater søger en erfaren advokatsekretær til at indgå i vores team.


Det forventes, at du er grundig og kan arbejde selvstændigt.


Der er mulighed for arbejdsopgaver vedrørende selskabsret, retssager, berigtigelse af ejendomshandler, enkelte dødsboer og testamenter/ægtepagter etc.


Du forventes lejlighedsvis at deltage i et telefonisk fogedretsmøde, men det egentlige inkassoarbejde varetages af andre på kontoret.  


Det forventes, at du har erfaring med minretssag.dk, tinglysning.dk, virk.dk mv.


Der vil tillige forekomme skrivning efter diktat, ligesom du på lige fod med det øvrige administrative medarbejdere forventes at bidrage til husets drift, herunder telefonpasning, modtagelse af klienter og mødeopdækning.


Du har som udgangspunkt dine egne sager, som du løser i samarbejde med advokat Jesper Rasmussen. Herudover hjælper sekretærerne hinanden – både i hinandens fravær og med faglig sparring.


Vi anvender nyeste version af Unik Advosys samt Office-pakken, hvorfor kendskab hertil er en fordel.


Der tilbydes en stilling med stor selvstændighed, og det forventes, at du har flere års erfaring fra en lignende stilling. Vi er fleksible i forhold til timeantallet.


Lønnen aftales individuelt efter kvalifikationer. Herudover tilbydes seks ugers ferie og sundhedsforsikring.


Ansøgningsfristen er den 18. april 2021, og ansøgning med bilag – som naturligvis behandles fortroligt – bedes sendt til gp@proerhvervsadvokater.dk. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 16, idet vi stiler efter tiltrædelse pr. 1. juni 2021.


Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte sekretær Gitte Pedersen via tlf.nr. 8830 8016.


PRO-Advokater er en mindre advokatvirksomhed, der yder rådgivning til private og mindre erhvervsvirksomheder. Virksomheden består af i alt seks personer, herunder en advokat. Herudover er vi i hyggeligt kontorfællesskab med yderligere en advokat og en sekretær. Vi er nede på jorden, møder klienterne i øjenhøjde og har en fri og humoristisk omgangstone.

Om firmaet

PRO-Advokater er en mindre advokatvirksomhed, der yder rådgivning til private og mindre erhvervsvirksomheder. Virksomheden består af i alt seks personer, herunder en advokat. Herudover er vi i hyggeligt kontorfællesskab med yderligere en advokat og en sekretær. Vi er nede på jorden, møder klienterne i øjenhøjde og har en fri og humoristisk omgangstone.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.