NYSGERRIG ADVOKAT SØGES

 

Skal du med på holdet - eller kender du dén, der skal?

Vi har brug for en holdspiller med selvstændighed og nysgerrighed til vores kontor på Sluseholmen i København – på fuld tid eller måske 30 timer.

Du er advokat med en erhvervsjuridisk profil og erfaring – gerne inden for internationale kontrakter, personaleret, entreprise eller fast ejendom.

Du er komfortabel ved at arbejde på engelsk, glad for den direkte kontakt med klienter og du motiveres af at levere meningsfyldte løsninger.

Vi outsourcer virksomheders day-to-day legal, så måske kommer du fra en in-house stilling.

Måske medtager du egne klienter. Måske har du lyst til at udbygge dit eget netværk.

Hos os er balancen mellem ambitioner, familien og livet uden for kontoret vigtig.

OM OS
Hos os brænder vi for at gøre tingene lidt bedre hver dag. Vi sætter en ære i at kombinere godt håndværk og traditioner med en stærk international profil. Dét er vores ild!

Vi får flere og flere erhvervsklienter i hovedstaden og udlandet. Efter 150 år i provinsen åbnede vi derfor kontor på Sluseholmen, hvor vores to velsmurte firmacykler giver nem adgang til indre by.

ANSØGNING
Vi vil gerne høre mere om din ild...

Ansøgning med cv sendes til advokat & partner, Hans Elverdam på hme@elverdam.dk.

Om firmaet

Elverdam Advokater er specialiserede advokater i København og Haslev med fokus på erhverv, fast ejendom, formue og sport. Vi er en moderne rådgivningsvirksomhed, der kombinerer traditioner fra 1868 med moderne teknologi.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.