Advokatfuldmægtig til generalistkontor

 

Hallgren Advokater søger en dygtig, grundig og engageret 1. års advokatfuldmægtig med gode sociale- og menneskekundskaber til vores kontor i Ballerup.


Vi lægger vægt på, at du som vores advokatfuldmægtig kommer igennem en bredt funderet advokatuddannelse fra kontorets erfarne advokater.


Hallgren Advokater er et generalist kontor, og det første år af din fuldmægtigperiode vil du følge indehaveren, advokat Peter Hallgren, hvorunder du primært vil berøre retsområder vedr. fastejendom, erhvervsret og privatret. Der vil løbende blive taget højde for dine ønsker og interesseområder indenfor juraen.


Der føres mange retssager hos Hallgren Advokater, og der vil derfor løbende være rig mulighed for proces- og procedureerfaring, når du når dit 2. år som advokatfuldmægtig, og samtidig også skal følge fuldmægtigkurserne.


Som 2. og 3. årsfuldmægtig vil du løbende få et større ansvar, og derfor alene skulle varetage egne sager, dog under tæt samarbejde med din principal, og kontorets øvrige advokater.


Vi forventer at kunne byde dig velkommen 1. juni 2021 eller efter dette års sommerferie afhængig af, hvornår du har afsluttet de sidste fag på jurastudiet, samt indlevering af speciale m.v.


Såfremt du kommer med anden juridisk erfaring, er der ikke hos Hallgren Advokater mulighed for at få reduceret sin 3 årige uddannelsesforløb, idet det er vores overbevisning, at en advokatfuldmægtiguddannelse på et generalistkontor kræver fulde 3 år. Vi ønsker derfor udelukkende ansøgere, som ønsker at starte som 1. års advokatfuldmægtig.


Vi opererer ligeledes med en prøveperiode på 3 måneder som jurist, før der tages stilling til, om hvorvidt en fuldmægtigstilling skal tilbydes.


Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du mod på at blive en del af Hallgren familien, modtager vi gerne din ansøgning, CV samt karakterudskrifter fra jurastudiet som alle vil blive behandlet fortroligt, som skal sendes til Advokat Karina Jensen, kj@hallgrenadvokater.dk eller via post Hallgren Advokater, Bydammen 8, 2750 Ballerup.


Vi afholder løbende samtaler, dog at vi senest skal modtage din ansøgning samt relevante bilag den 20. april 2021.


Spørgsmål til stillingen kan rettes til indehaver Peter Hallgren.


Vi ser frem til at høre fra dig.

Om firmaet

OM HALLGREN ADVOKATER

Hallgren Advokater er et generalistkontor beliggende på den skønne vestegn med lokation i Ballerup og Herlev.

Vi vægter tætte relationer med vores klienter højt, og vi sætter os ind i deres situation med glæder og bekymringer, for herved at varetage deres interesser bedst muligt, dog at vi altid giver en ærlig juridisk vurdering af de indkomne sager.

Vi yder altid en god juridisk rådgivning, og prioriterer derfor også, at yde det ekstra arbejde der skal til, for at skabe tilfredshed og gode resultater, og vi lægger samtidig vægt på altid at være tilgængelige.

Hallgren Advokater engagerer sig også i lokalsamfundet, hvorved vi 2 gange ugentligt yder retshjælp på de lokale biblioteker i Ballerup og Herlev. Ligeledes sponsorerer vi den lokale fodbold- og tennisklub i Ballerup, og sponsorerer gerne øvrige løbende arrangementer i lokalsamfundet.

Det faglige niveau hos Hallgren Advokater er højt, og dette ønsker vi også afspejlet i vores kandidaters resultater gennem jurastudiet, dog at mennesket bag den rette kandidat, vægter lige så tungt.

Humøret er oftest højt, omgangstonen er uformel og vi værner om hinanden og laver tit sociale arrangementer sammen.

Du kan læse mere om Hallgren Advokater på vores hjemmeside www.hallgrenadvokater.dk såfremt du finder os interessante.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.