Ejendomsadministrator hos Advokaterne i Rosenborggade

 

Du bliver en del af et professionelt advokatkontor med indgående kendskab til alle aspekter af ejendomsjura og administration.


Som administrator hos Advokaterne i Rosenborggade tilbyder vi en varieret arbejdsdag.


Som et vigtigt led i kontorets primære drift er dine opgaver mangeartede. Som full-service administrator varetager du de fleste aspekter af ejendomsadministrationen af ejer- og andelsboligforeninger. Det er med til at sikre, at vores kunder bliver mødt med den bedst mulige service. Vi tror også på, at det giver den største arbejdsglæde at være med på opgaverne ”hele vejen rundt”. Du vil overtage en veladministreret portefølje og bistå med administration som bestyrelsens primære kontaktperson.


Jobbet indeholder overordnet de fleste aspekter af moderne ejendomsadministration, blandt andet:


  • Daglig drift af foreninger og kontakt til samarbejdspartnere
  • Rådgivning af bestyrelser indenfor administration
  • Deltagelse af regnskabsmøder og ledelse af generalforsamlinger i mindre foreninger
  • Generel sagsbehandling

Profil


Vi søger en medarbejder, der har engagement og servicegen og som tilgår administration proaktivt. Det er samtidigt vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og kan arbejde selvstændigt i en til tider hektisk hverdag. Kontoret har en lang tradition for kollegialt samarbejde og du vil aldrig stå alene med vanskelige situationer.


Du har muligvis en baggrund indenfor ejendomsadministration, jura, advokatsekretær eller tilsvarende eller sidder måske i uopsagt stilling og søger nye udfordringer. 


Advokaterne i Rosenborggade I/S tilbyder:


En alsidig stilling i et uformelt arbejdsmiljø med blandt andet gode arbejdsforhold og flekstidsordning i en professionel organisation, der ligger i et niveau med omkring 100 foreninger. Vi sidder på 1 eller 2 mands kontor og lægger vægt på et godt arbejdsklima og tilbyder mulighed for hjemmearbejdsplads, hvis der opstår behov for det.  Vi tilbyder sundhedsforsikring og en central placering ved Nørreport Station. Du vil indgå i et team af administratorer og advokater samt sekretærer og bogholderi.


Vi vil rigtigt gerne møde dig.


… og har du lyst til at blive en del af teamet på Rosenborggade skal du endelig sende en ansøgning til Lis Algren på mail LA@bjd-advokater.dk. Ansøgninger og samtaler holdes løbende og behandles fortroligt og bedes gerne sendt inden fredag den 27. november 2020.

Om firmaet

Hovedfokus for Advokaterne i Rosenborggade I/S er fast ejendom. Kontoret beskæftiger 21 mennesker, der i større eller mindre grad er koncentreret om fast ejendom, ejendomsadminsitration og de opgaver, der udspringer heraf.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.