Husen Advokater søger advokatfuldmægtig med interesse for forsikringsret, erstatningsret og entrepriseret

 

 


Dine kvalifikationer


Dit faglige niveau er højt, og du arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og effektivt, mens du bevarer en høj grad af grundighed i dit arbejde. Du er engageret i dit arbejde, og du motiveres af muligheden for at blive en del af et team med stærke faglige holdninger og høje ambitioner. Det er en forudsætning, at du har interesse og kendskab til erstatningsret, forsikringsret og entrepriseret og har interesse for procesret.


Vi tilbyder


Du vil blive tilknyttet vores team i afdelingen for forsikring, erstatning og entreprise bestående af 3 advokater og 2 sekretærer. Dine arbejdsopgaver vil alle ligge inden for disse områder med stor vægt på procesførelse, da vi fører mange retssager og voldgiftssager. Du vil få egne retssager og voldgiftssager og opnå stor proceserfaring. Direkte kundekontakt, retssager og voldgiftssager, faglig udfordring og vidensdeling er hverdag. Stillingen medfører gode muligheder for at opnå møderet på sigt.


Nyuddannede kandidater såvel som jurister med erfaring opfordres til at søge stillingen.


Ansøgning vedlagt CV og andre relevante dokumenter stiles til:


Advokatsekretær Nina Lüth: nl@husenadvokater.dk


Ansøgningsfrist 1. december 2020


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte:


Advokat Klaus Kastrup-Larsen


Tlf. 33 32 26 26.

Om firmaet

Om os

Husen Advokater er et mellemstort advokatkontor, der er specialister indenfor fast ejendom, erhvervsret, forsikringsret og erstatningsret. Alle vores specialer har fast ejendom som omdrejningspunkt. Vi fører en lang række af de største og principielle sager – og samtidig bidrager vi til udviklingen på retsområdet via undervisning, tillidshverv og udgivelse af litteratur.

Vi har en flad organisation, uhøjtidelig omgangstone og høj grad af fleksibilitet,der er medvirkende til at skabe et afslappet og motiverende arbejdsmiljø.Vi sætter en ære i at levere juridisk rådgivning af højeste kvalitet, og det mener vi forudsætter at opgaverne altid ligger dér, hvor de løses bedst. Virksomheden er beliggende i en nyopført ejendom i Carlsberg Byen, midt i historiske rammer og rivende byudvikling.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.