Konstitueret byretsdommer i Københavns Byret

 

En stilling som konstitueret dommer i Københavns Byret er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af september 2021.


Som konstitueret dommer behandler du sager på lige fod med rettens udnævnte dommere. Det er derfor en forudsætning for konstitution i stillingen, at ens egnethed til en stilling som byretsdommer har været bedømt i landsretten. Denne bedømmelse sker under en konstitutionsperiode, der typisk varer 9 – 10 måneder. For nærmere oplysninger om konstitution i landsretterne henvises til www.domstol.dk under "Job" i topmenuen.


Stillingen kan også søges af udnævnte dommere.


Stillingen ønskes besat med henblik på bunkebekæmpelse. Det er en fordel, hvis du – ud over konstitutionsperioden i landsretten – har erfaring fra retsvæsnet, men det er ikke et krav.


www.domstol.dk kan du læse om Danmarks Domstoles værdigrundlag, målsætninger og politikker.


Ansættelse forudsætter, at du har bestået den juridiske kandidateksamen.


Løn og ansættelsesvilkår


Ansættelse er midlertidig og sker på overenskomstvilkår, medmindre ansøgeren i forvejen er tjenestemand.


Stillingen er placeret i lønramme 38. Til stillingen er endvidere knyttet et tillæg. Den samlede løn udgør for tiden 65.358,57 kr. pr. måned (1. april 2020-niveau).


Til overenskomstansatte ydes et pensionsbidrag på 17,1 pct. af lønrammelønnen, hvoraf en tredjedel regnes som egetbidrag.


En ansøger, der i forvejen er ansat som dommerfuldmægtig eller retsassessor, skal selv afklare, om der er mulighed for at aftale tilbagegangsret. Læs mere i Domstolenes Personaleadministrative Vejledning (DS-PAV) kapitel 18 på Intra. 


Ansøgning


Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job” i topmenuen.


Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis og eventuelle udtalelser. Desuden bedes du vedhæfte et vellignende digitalt foto. Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 19. november 2020.


Eventuelle spørgsmål kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær, Barbette Hjelmborg, på tlf. 99 68 42 49 eller til Camilla Metz Larsen, Domstolsstyrelsens HR-center, på tlf. 99 68 42 79.


Dommerudnævnelsesrådet forventes den 17. december 2020 at træffe beslutning om, hvem der indstilles til stillingen. Rådets indstilling offentliggøres på hjemmesiden den 18. december 2020, kl. 14. Den indstillede ansøger orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.


Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk. Du kan desuden læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.


Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.

Om firmaet

Som ansat ved Danmarks Domstole bidrager du til, at domstolene arbejder tidssvarende og professionelt for ret og retfærdighed.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.