SelskabsAdvokaterne søger advokat eller advokatfuldmægtig med interesse i erhvervsret

 

Til tiltrædelse snarest muligt søger vi en forretningsminded advokat, jurist eller advokatfuldmægtig, der brænder for erhvervsret og rådgivning til små og mellemstore ejerledede virksomheder.


Det er en fordel, men ikke en forudsætning at du er advokat, da vi kan tilbyde uddannelse som advokatfuldmægtig.


Du skal servicere såvel eksisterende som nye klienter med erhvervsret, herunder selskabsret, erhvervslejeret og generel kontraktsret. Typiske sager vil være etablering og omstrukturering af selskaber, indgåelse og fortolkning af ejeraftaler, gennemgang og udarbejdelse af erhvervslejekontrakter, tvister om opsigelse af erhvervslejemål og markedslejeregulering samt indgåelse og fortolkning af diverse erhvervskontrakter.


Det forudsættes ikke, at du er specialist i alle ovenstående emner, men du skal have lysten til at specialisere dig og blive en af landets førende advokater inden for rådgivning af ejerledere, og det forudsættes, at du hurtigt har mod på selvstændigt at kunne bistå og rådgive klienter inden for det ovennævnte områder, herunder afholde møder og håndterer sagsbehandlingen selvstændigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at du har forretningsmæssig forståelse og yder en fornuftig, grundig og engageret arbejdsindsats, der afspejler det høje niveau, klienterne mødes med i forbindelse med ejerlederrådgivning.


Om stillingen


Stillingen vil med tiden indebære en høj grad af selvstændighed, men du vil naturligvis indledningsvist arbejde tæt sammen med 1-2 advokater. Hertil kommer, at vi er et mindre kontor, hvor der altid er åbne døre og meget kort afstand til sparring og samarbejde.


Vi lægger stor vægt på de personlige kvalifikationer hos medarbejderne, herunder er det væsentligt, at kemien er god og din personlighed går rigtigt godt i spænd med de øvrige kollegaer, da det er væsentligt, at der er et trygt og behageligt arbejdsmiljø på kontoret.


Du kommer til at indgå i et dynamisk team, hvor afstanden fra beslutning til handling er kort, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og hvor du får gode uddannelses- og karrieremuligheder.


Der er tale om en fast fuldtidsstilling, og der tilbydes fast løn efter kvalifikationer, 6. ferieuge, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsplads. I det daglige lettes hverdagens pligter med en lækker frokostordning med egen kok og omgang med supergode og engagerede kolleger med en humoristisk tilgang til livet og til arbejdet.


Kan du genkende dig selv i beskrivelsen ovenfor og har du lyst til at få indflydelse på dit arbejdsliv og indflydelse på den fortsatte vækst af SelskabsAdvokaterne, så byd rigtigt gerne ind med netop din kombination af specialer og kompetencer.


Kontakt:


Er du den rette kandidat, så send dit CV og en kort præcis ansøgning samt eksamensbevis til advokat Simon Trolle Markussen – gerne allerede i dag, da der afholdes ansættelsessamtaler løbende.


Ansøgning skal sendes til sm@selskabsadvokaterne.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på 45230010.

Om firmaet

SelskabsAdvokaterne er et specialistkontor, som har speciale i juridisk og strategisk rådgivning indenfor selskabsret, kontrakter, køb/salg af virksomheder, regulering af ejerforhold, erhvervslejeret og ansættelsesret.

SelskabsAdvokaterne har kontor på Ørnegårdsvej 18, 2820 Gentofte med gode parkeringsmuligheder og tæt på Jægersborg station.

Du kan i øvrigt læse mere om advokatfirmaet på vores hjemmesider: www.selskabsadvokaterne.dk.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.