Ambitiøs, handlekraftig og pokkers dygtig ADVOKAT søges

 

ØENS vokser og det samme gælder vores advokatafdeling.  Ønsker du at være med på vores spændende rejse og blive en del af vores stærke, kompetente og målrettede advokatteam og har du erfaring indenfor selskabsretten og M&A, et hjerte der banker for iværksætteri og gerne nogle år i bagagen som advokat, så hop ombord på bussen med os. 


Hos ØENS Advokater er vi modige, handlekraftige og selvaktiverende, hvorfor struktur og disciplin er afgørende faktorer for din succes.  Vi er ambitiøse og ihærdige men lægger samtidig ekstrem vægt på det gode kollegaskab, vidensdeling med kollegaerne og samarbejde på tværs af vores organisation. Ansættelsen sker i et tæt samarbejde mellem ØENS virksomheder. Din arbejdsdag vil være præget af klientkontakt, sagsbehandling og sparring med dine kompetente kolleger.


Du er positiv, målrettet, fokuseret og samtidig en god og social kollega. Du er til at stole på og du værdsætter der gode samarbejde men du kan dog også flyve solo og du betragter generelt udfordringer som nye muligheder.


Hvad tilbyder vi dig?


  • Selvstændighed
  • Indflydelse
  • Ansvar
  • Top professionalisme
  • ØENS (måske landets) bedste kolleger!

Virksomhedens succes er DIN succes, så du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid naturligt, aktivt at markedsføre den idé du brænder for, og ønske at forbedre og effektivisere opgaveløsning og processer. Derfor vil en forretningsorienteret tilgang også være et markant fortrin.


Nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord med dit navn på. send din ansøgning via https://oadv.dk/ledige-jobs-i-oeens/ eller til hr@oadv.dk – vi ser frem til at høre fra dig!

Om firmaet

ØENS er et samarbejde og forretningsfællesskab mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration. ØENS er professionel rådgivning og dit naturlige førstevalg, når du har brug for en advokat eller skal have administreret, drevet og udviklet en ejendom, en andels- eller ejerforening eller en virksomhed.

ØENS beskæftiger mere end 50 kvalificerede medarbejdere med speciale inden for alle juridiske områder og ejendomsadministration, –drift og –udvikling. Hos ØENS har vi en ambition om altid at tilbyde personlig rådgivning i øjenhøjde. For os er gennemsigtighed afgørende – og vi sørger derfor altid for, at vores kunder og klienter er grundigt informeret og føler sig tilstrækkeligt oplyste.

ØENS tager aktivt del i lokalsamfundet. Hvorfor? Fordi vi mener, at vi som virksomhed har et ansvar. Vi støtter foreningslivet i lokalområdet på Amager med sponsorater, vi yder pro bono-arbejde og vi stiller os til rådighed i forbindelse med uddannelsesforløb og praktikker. Vi har medarbejdere i jobtræning og seniorordninger, og vi ansætter løbende advokatsekretærelever, studerende og trainees.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.