DRACHMANN ADVOKATER SØGER ADVOKATFULDMÆGTIG

 

Er du nyuddannet cand.jur. eller advokatfuldmægtig, og søger du nye udfordringer?


DRACHMANN ADVOKATER tilbyder en stilling med:


  • sparring og samarbejde direkte med kontorets partnere,
  • direkte klientkontakt,
  • ansvar for egne sager,
  • retssager og procedure,
  • muligheder inden for en bred vifte af juridiske discipliner,
  • solid uddannelse i advokatgerningen og
  • en alsidig og spændende hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med høje krav til kvalitet.

DRACHMANN ADVOKATER er beliggende på Nordhavnen i Helsingør i flotte rammer med direkte udsigt til Øresund, Kulturværftet og Kronborg. Vi er et moderne kontor med nytænkning som en fast del af arbejdsprocessen, uden herved at fravige forankringen om krav til højeste kvalitet og integritet i advokatgerningen.


Vi beskæftiger 25 højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere, og er anerkendt for et højt fagligt niveau.


Vi har alle typer klienter, lige fra multinationale virksomheder, forsikringsselskaber, og udenlandske aktører, til små- og mellemstore lokale virksomheder, og private. Uanset sagen og kunden, er kvalitet styrende for sagsbehandlingen.


Hos DRACHMANN ADVOKATER lægger vi vægt på at have passionerede medarbejdere, der, ud over et fagligt fundament og indsigt, har fokus på klientens behov, og den direkte vej til løsning af klientens problemstilling. Vi arbejder fokuseret, og vi keder os aldrig.


Hvis ovennævnte har din interesse, kan du fremsende din ansøgning til partner Søren Hansen på e-mail sh@drachmann.dk. Ansøgningen skal vedlægges CV og karakterudskrift fra Juridisk Embedseksamen.


Ansøgningsfristen er den 23. marts 2020 kl. 16.00.

Om firmaet

Læs mere på www.drachmann.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.