Hallgren Advokater søger advokatsekretær/ sagsbehandler

 

Hallgren Advokater søger en advokatsekretær/sagsbehandler til vores kontor i Ballerup, som primært skal arbejde med eftersagsbehandling på bolighandler samt varetagelse kontorets administrative opgaver i tæt samarbejde med kontorets øvrige administrative personale.


Vi søger en fleksibel og udadvendt advokatsekretær eller sagsbehandler med erfaring inden for eftersagsbehandling i bolighandler. Det forventes desuden, at arbejdet udføres struktureret, selvstændigt og effektivt.


Stillingen er en 30 timers stilling, dog med mulighed for fuldtid inden for kort tid. Der kan forekomme travle perioder med overarbejde i begrænset omfang.


Om dig
Du er uddannet advokatsekretær eller har en anden relevant baggrund fra advokat- eller ejendomsmæglerbranchen og gerne flere års erfaring fra en lignende stilling. Derudover forventes det, at du kan genkende dig selv i hovedparten af nedenstående udsagn:


  • Du er struktureret og ansvarsfuld. 
  • Du kan arbejde selvstændigt og effektivt.
  • Du har erfaring med Advopro (eller lignende IT-programmer).
  • Du trives i en travl hverdag og møder alle med et smil.
  • Du ønsker en varieret hverdag med mange nye udfordringer på dagligt basis.
  • Du tager initiativ og tager aktivt del i kontorets arbejdsopgaver.
  • Du er serviceminded, imødekommende og god til dialog med klienterne – både telefonisk og ved fysisk møde.

Om jobbet
Vi tilbyder en interessant stilling på et dynamisk advokatkontor med en jordnær tilgang til hinanden og vores klienter. Som vores nye advokatsekretær/sagsbehandler vil du træde ind i et team bestående af kontorets øvrige sagsbehandlere, som primært håndterer hverdagens administrative udfordringer og som tager i mod husets klienter med et smil.


Arbejdet vil bl.a. omfatte:


  • Klienthåndtering på kontoret
  • Håndtering af diverse administrative opgave (mødebookinger, telefonpasning, indkøb af kontorartikler, oprettelse af sager m.v.)
  • Sagsbehandling, primært inden for eftersagsbehandling i bolighandler, herunder tinglysning af skøder, pantebreve m.v., udarbejdelse af refusionsopgørelser, løbende korrespondance med mæglere, købere og sælgere og lignende.  
  • Evt. håndtering af kontorets løbende bogføring (ikke et krav eller en forudsætning)

Jobbet kræver gode kommunikative evner og der vil være en stor grad af selvstændighed. Du skal kunne lide at have en travl arbejdsdag med mange bolde i luften, hvor du løbende er i kontakt med mæglere, tinglysningsretten, samarbejdsparterne og kollegaer. 


Vi tilbyder med andre en ord en spændende og afvekslende arbejdsdag med gode kollegaer i en uformel omgangstone.


Løn
Lønnen aftales individuelt efter kvalifikationer.


Vi holder løbende ansættelsesaftaler og du bør derfor ikke vente for længe med at sende din ansøgning.


Spørgsmål og ansøgning til: advokat Peter Hallgren, e-mail: ph@hallgrenadvokater.dk, tlf.nr.: 28 86 26 36.


Ansøgningsfrist: 1. marts 2020


Forventet ansættelse: Snarest muligt.

Om firmaet

Hallgren Advokater er Ballerups største advokatkontor, hvor vi behandler alle typer af sager. 

 

Vi oplever stor tilgang af nye sager og søger derfor flere nye medarbejdere, som kan bidrage til den fortsatte vækst. 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.