Advokatsekretær

 

Vi søger en dygtig advokatsekretær til tiltrædelse snarest muligt. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i behandling af inkassosager relateret til udlejning af fast ejendom, herunder udsættelsessager. Udover inkasso vil du også skulle arbejde med andre sager, som er relateret til udlejning af fast ejendom. Kendskab til området er en fordel men ikke et krav.


Kvalifikationer
Det er vigtigt for os;


  • at du selvstændigt kan strukturere din arbejdsdag og sætte ting i system
  • at du er omhyggelig i dit arbejde med sans for detaljen samtidig med, at du kan overskue forløbet i dine sager
  • at du kan håndtere en til tider hektisk hverdag og omstille dig, når omstændighederne kræver det
  • at du er udadvendt og kan kommunikere med mange forskellige mennesker
  • at du evner godt samarbejde med såvel klienter som kolleger

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et travlt, men særdeles godt arbejdsmiljø, hvor vi er orienteret mod en høj faglig kvalitet i løsningen af opgaverne med empati, ordentlighed og redelighed. Vi lægger stor vægt på, at alle skal kunne trives, og at der er en god og uhøjtidelig stemning på arbejdspladsen.


Stillingen er på 30-37 timer om ugen. Løn- og arbejdsvilkår aftales nærmere og vil matche dine kvalifikationer. Tiltrædelse efter nærmere aftale.


Yderligere information
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Claus Tolstrup på tlf. 63 11 44 00 eller 30 55 92 09. Send din ansøgning med relevante bilag til Ajour Advokater, att. advokat Claus Tolstrup på mail ct@ajouradvokater.dk, så vi har din ansøgning senest den 19. februar 2020.

Om firmaet

I AJOUR ADVOKATER er vi 13 medarbejdere, herunder 6 advokater, på adressen Vindegade 74, 3., 5000 Odense C, hvor vi betjener en bred vifte af erhvervsvirksomheder, professionelle udlejere, almene boligorganisationer, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer samt private klienter.

Se mere på www.ajouradvokater.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.