MP Advokater søger advokat eller advokatfuldmægtig til vores kontor i Ebeltoft.

 

Vi har forrygende travlt og da en af vores advokater er under nedtrapning mod pension, søger vi en advokat, eller fuldmægtig, som har lyst til at være en del af vores advokatkontor.


MP Advokater er lokalt baseret på Djursland, og behandler en bred vifte af advokatopgaver. Som ansat ved MP Advokater får du derfor en varieret hverdag, hvor du arbejder som generalist, med tæt personlig kontakt til vores mange lokale klienter og samarbejdspartnere.


MP Advokater har for mange år siden gjort op med advokatbranchens krav om lange arbejdsdage, urealistiske tidsregistreringskrav osv., da vi ønsker at vores advokater skal have en fornuftig balance i deres liv. Modsat forventer vi at den ansatte er synlig, lokal og interesseret i lokalområdets forhold på en måde der gavner MP Advokater, og løbende gør et stort arbejde for at sikre kontorets sagstilgang. Derfor er den lokale tilknytning til Djursland et væsentligt parameter, når vi ansætter personale hos MP Advokater.


Vi forventer at den ansatte har en god grundlæggende juridisk forståelse, og kan bidrage til kontorets gennerelle viden, men vi har forståelse for at visse områder skal genopfriskes eller læres.


Den ansatte forventes primært at skulle arbejde med det privatretlige område, herunder dødsboer, ægteskabssager, civileretssager og lignende, men vi tilpasser gerne jobbet til den rette person, ligesom den ansatte selv vil have indflydelse på hvilke interesseområder der skal dyrkes. Herunder vil jobbet kunne tilpasses ansøgers ønsker i forhold til fuld eller nedsat tid. 


Da vi er et lille kontor, skal den ansatte deltage i alle opgaver på lige fod med kontorets øvrige ansatte. Vi forventer, du som person bevarer overblikket selv i pressede situationer, og kan klare en dårlig joke, på det forkerte tidspunkt. Vi har et godt arbejdsmiljø, og det vægtes højt, at vores klienter følger sig velkomne til lige at ”kigge forbi”.


Vi arbejder i Unik/Advosys, og forventer at du har kendskab hertil eller har flair for It.


Ansøgning  sendes til Mads Petersen på mp@mpadvokater.dk, som også kan kontaktes  for evt. uddybning.


Yderligere oplysninger finder du på hjemmesiden https://mpadvokater.dk/ .       


Ansøgningsfrist d. 20. februar 2020.

Om firmaet

MP Advokater ApS er lokalt funderet advokatfirma med base i Ebeltoft og vi beskæftiger i øjeblikket 6 ansatte, hvoraf 3 er jurister.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.