Danske Advokater søger ansvarsfuld og struktureret regnskabsmedarbejder

 

Til vores Koordinationscenter søger vi en regnskabsmedarbejder med erfaring fra en debitorfunktion.


Din profil
Vi søger en person, der har 3-5 års erfaring fra en regnskabsafdeling med erfaring med opgaverne i en debitorfunktion. Jobbet indeholder udover debitoropgaver tillige en række administrative opgaver, hvorfor din hverdag vil være varieret. Du har gode samarbejdsevner. Du er udadvendt, omhyggelig og struktureret.


I dit job vil du få det daglige ansvar for en række selvstændige opgaver. Du vil samtidig indgå i et team med 6 dygtige kollegaer, hvor samspil og dialog er vigtig.


Du behersker selvfølgelig office-pakken. Du er excel-bruger på godt niveau, og du har naturligvis erfaring med at arbejde i et ERP-system – meget gerne Microsoft Dynamics AX.


Du skal kunne håndtere mange forskellige typer opgaver og en til tider travl hverdag, hvorfor vi forventer, at du har en fleksibel og ansvarlig indstilling. Du skal have lyst til at indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med kolleger i hele organisationen, og skabe resultater i fællesskab med andre og til gavn for vores medlemmer.


Om jobbet
Stillingen er en fuldtidsstilling. Dine opgaver bliver at varetage debitorbogholderiet for Danske Advokater og de tilknyttede specialforeninger. Herudover vil der være en række administrative opgaver, herunder medlemsregistrering, håndtering af certificeringsordninger m.v. for specialforeninger. Du vil også være praktisk bindeled mellem kolleger i andre afdelinger i Danske Advokater vedrørende aktiviteter som generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, temarrangementer mv. i specialforeningerne.


Dine arbejdsopgaver vil bestå i:


  • Debitorbogholderi, herunder fakturering af kontingenter, arrangementsgebyrer m.m., debitoropfølgning, afstemningsopgaver m.m.
  • Medlemsregistrering
  • Audit og certificeringsordninger for specifikke specialforeninger
  • Ad hoc opgaver vedr. arrangementer og kursusadministration
  • Mindre receptionsopgaver

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i nogle fantastiske rammer med dedikerede kolleger i et uformelt sekretariat og med vide muligheder for at præge og udvikle dit eget arbejde.


Løn og øvrige vilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.


Ansøgere vil løbende blive kaldt til samtale. Sidste frist for ansøgning vil dog være 1. februar 2020. Tiltrædelse vil være snarest muligt.


Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Sonja Ernstsen på e-mail ser@danskeadvokater.dk eller telefon 33 43 70 18. Ansøgninger med relevante bilag sendes pr. e-mail til job@danskeadvokater.dk

Om firmaet

Danske Advokater er en brancheforening, der samler og repræsenterer uafhængige advokatvirksomheder. Vi ønsker med høj faglighed og troværdighed at sikre en sund og moderne advokatbranche, der styrker retssikkerheden for borgere og virksomheder.

Du kan læse mere om foreningen på www.danskeadvokater.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.