Advokatfuldmægtig søges til vores private client-afdeling

 

Brænder du for familieformueret, dødsbobehandling og skatteret? Er du ambitiøs og udadvendt, og har du lyst til et at arbejde i en moderne advokatvirksomhed? Så har vi jobbet til dig.


Hos DAHL søger vi en advokatfuldmægtig til vores private client team med base på kontoret i Herning. Her vil du indgå i et specialist-team, der har fokus på at rådgive virksomhedsejere, ejerfamilier og formuende privatpersoner, når det drejer sig om store livsbegivenheder, virksomhedsmæssige hændelser, ændringer i familieforholdene eller udfordringer med håndtering af formuen.


Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk virksomhed med korte kommandoveje, hvor du vil blive udfordret og få stor selvstændighed i udførelsen af dine opgaver. Vi sætter en ære i at skabe et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø, hvor du er inkluderet i en hverdag med gode og positive kolleger.


Vi tilbyder gode rammer, hvor du kan udvikle dig samt være med til at opfylde vores målsætning om at være et af landets førende advokatkontorer. Vi tager din udvikling og fremtid alvorligt, og foruden et stort fokus på dit arbejdsmiljø tilbyder vi også:


  • Stort fokus på din fremtidig karrierevej og udvikling – både fagligt og personligt

  • Muligheden for at blive del af en moderne advokatvirksomhed i en rivende udvikling

  • Selvstændighed og ansvar i jobbet, men også tæt samarbejde med kollegerne på kontoret

  • Direkte klientkontakt og støtte til opbygning af netværk

  • God ansættelsespakke


Hvem er du?


  • Du har kendskab til og interesse for dødsbobehandling, familieformueret og skatteret

  • Du kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst

  • Du er ambitiøs og har et højt fagligt niveau

  • Du har evnen til at samarbejde og indgå i et team

  • Du er positiv, energisk og udviklingsorienteret


Om DAHL
Vi er et advokatfirma i vækst. Vi har en lang historie bag os og er i dag et af Danmarks største advokatfirmaer målrettet erhvervslivet med mere end 200 engagerede medarbejdere. Vi samarbejder og ses på tværs af vores fem lokationer –både fagligt og socialt.


Ansøgningsfrist og kontakt
Kan du se dig selv hos os? Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.


Vi modtager kun ansøgninger igennem vores online rekrutteringssystem. Du skal derfor uploade din ansøgning via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 10. november 2019. Vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgninger til dette stillingsopslag løbende.


Vil du vide mere? Så er du velkommen til at tage kontakt til HR-chef Birgitte Eis på 88 91 94 10 eller læse mere på www.dahllaw.dk

Om firmaet

DAHL er et af Danmarks største advokatfirmaer med mere end 200 medarbejdere - heraf flere end 100 jurister. Vi yder førsteklasses juridisk rådgivning til klienter over hele landet og af alle størrelser, fra små virksomheder til store koncerner og offentlige myndigheder. Det gør vi med den unikke kombination af faglig bredde og specialiserede kompetencer, som er et af DAHLs kendetegn.

Mange af vores specialister er blandt landets førende eksperter inden for deres respektive fagområde. I store og komplekse problemstillinger samarbejder vi på tværs og bidrager med hver vores specialistviden. Derfor er DAHL også en stærk, juridisk samarbejdspartner i de helt store erhvervssager.

Som advokater arbejder vi sammen med topledelsen: Ejere, ejerfamilier, bestyrelser, direktioner, forretningsledere, offentlige topledere og juridiske chefer. Vores klienters agenda er vores agenda. Det betyder, at vores fornemste opgave er at levere den viden, problemløsning, inspiration og sparring, som ledelsen har brug for – til hver en tid. Vi er kendt for at levere optimale løsninger, der skaber værdi. Og det er mere end én gang blevet sagt om os, at "ingen gør det bedre end DAHL."

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.