3. års stud.jur. til kontor i Horsens og Århus

 

Advokatgruppen søger til kontor i Horsens og Århus 3. års stud.jur. – tiltrædelse snarest muligt.


Som stud.jur. hos Advokatgruppen bliver du en del af en ambitiøs advokatvirksomhed, hvor vi lægger stor vægt på et højt serviceniveau over for vores klienter.


Stillingen:


Dine opgaver vil primært være indenfor personskadeerstatning, men der vil til tider være behov for at hjælpe til indenfor andre områder. Du bliver en del af et stud.jur. team på i alt 6 ansatte.


Det forventes, at du er fleksibel med hensyn til din arbejdstid. Du kan forvente en ugentlig arbejdstid på ca. 16 timer – fordelt på 2 dage. Der vil naturligvis blive taget hensyn til dine studier – særligt i eksamenstiden.


Hvem er du:


  • Du bliver bachelor til vinter/sommer og skal herefter starte på overbygningen. Studerende på overbygningen, som enten har taget eller påtænker at tage kursusfaget i personskadeerstatningsret kan også komme i betragtning. Du skal dog have minimum 1 år tilbage på overbygningen.
  • Du har et ønske om at specialisere dig indenfor personskadeerstatning 
  • Du er serviceminded, har ordenssans og kan arbejde selvstændigt
  • Du er fagligt dygtig og ambitiøs

Vi tilbyder:


Vi tilbyder dig en spændende stilling i en virksomhed, hvor vi sætter klienterne i fokus, og hvor du selv har stor indflydelse på din dagligdag. Løn efter aftale.

Om firmaet

Advokatgruppen er et full-service advokatfirma med 3 kontorer i Østjylland. Herudover arbejder en af vores advokater i Tyrkiet. Vi er advokater for klienter i og uden for Danmark, og vi arbejder med både danske, udenlandske og internationale retsforhold. Som personer og firma er vi en meget levende størrelse, der udvikler sig hver eneste dag. Vi tror på gamle dyder og sund fornuft, men i nutidens og fremtidens indpakning.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.