Mazanti søger velkvalificeret PA/sekretær

 

Velkvalificeret og dynamisk PA/sekretær søges til Mazanti’s bestyrelsesformand til fuldtidsstilling. 


Mazanti er et større erhvervsretligt advokatfirma med kontorer i København og Odense og godt 120 medarbejdere. Vi har en imødekommende, rar og fleksibel arbejdskultur med en uformel tone. Vi er organiseret i fem faggrupper: Corporate & Commercial, Transaktioner, Proces, Fast Ejendom samt Insolvens & Bobehandling.


Dine opgaver vil bestå i at koordinere og ekspedere de igangværende sager og hjælpe med bestyrelsesformandens administrative funktioner. Du vil få adgang til at følge med i den løbende korrespondance og være med til at sikre fremdrift og koordination med øvrige medarbejdere i firmaet. Arbejdet består således af daglig gennemgang af korrespondance, koordinering af opgaver, skrivning efter diktat, korrekturlæsning og oversættelse til og fra dansk og engelsk. Endvidere vil du beskæftige dig med kvalitetssikring, møde- og rejsebooking, kalenderstyring, tidsregistrering, selvstændig forberedelse af sager og løbende opfølgning, udarbejdelse af udkast til dokumenter, referater m.v. samt ad hoc opgaver. Du vil få løbende kontakt med klienter, samarbejdspartnere og medarbejdere i firmaet. For den rette ansøger er der gode muligheder for at skabe et interessant job.


Som person er du ansvarsbevidst, engageret, dynamisk, selvstændig og proaktiv.  Du arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver, kan holde overblikket i en travl og dynamisk hverdag og evner at koordinere og følge op på sager og projekter. Du har blik for detaljen og drives af at komme i mål og levere høj kvalitet til klienterne. Du trives med både administrative og selvstændige opgaver. Som kollega er du venlig, hjælpsom og imødekommende.


Din baggrund kan være forskellig, men du har et par års erhvervserfaring som PA/sekretær i en professionel virksomhed, som ikke nødvendigvis er et advokatfirma. Vi er åbne over for din uddannelsesmæssige baggrund, som eksempelvis kan være bachelor i engelsk fra CBS, advokatsekretær m.m. Du er skarp både til dansk og engelsk, som du behersker på højt plan i skrift og tale, og kan du tysk, er det en fordel. Du har flair for it og er en kompetent bruger af Word, Power Point og Excel.


Er du interesseret, så send din ansøgning sammen med CV og evt. relevante bilag til job@mazanti.dk hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

Om firmaet

Mazanti er et større erhvervsretligt advokatfirma med kontorer i København og Odense og godt 120 medarbejdere. Vi har en imødekommende, rar og fleksibel arbejdskultur med en uformel tone. Vi er organiseret i fem faggrupper: Corporate & Commercial, Transaktioner, Proces, Fast Ejendom samt Insolvens & Bobehandling.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.