Advokat til kontorfællesskab

 

Vi er på udkig efter en advokat til vores kontorfællesskab i Høje Taastrup, så hvis du allerede er selvstændig og ønsker forandring, eller hvis du har en drøm om at blive din egen chef, så bør du give os en chance og læse videre.


Vores kontor er beliggende i nyistandsatte lokaler på Høje Taastrup station, og du vil derfor være sikret gode transportmuligheder i såvel bil som med offentlig transport. Vi har gode mødefaciliteter og mulighed for at der kan tilkøbes sekretærbistand. Vi har et fornuftigt omkostningsniveau.


Det er selvfølgelig en fordel, hvis dine specialer supplerer de specialer vi ellers har på kontoret, så der også ad den vej kan opnås en synergieffekt, men det er vigtigere for os, at du på det personlige plan passer ind på kontoret.


Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Rye Jensen på tlf.nr. 78 79 01 72 eller på jrj@etosadvokater.dk.

Om firmaet

ETOS Advokater er et kontorfællesskab i Høje Taastrup, der består af advokaterne Jesper Rye Jensen og Viggo Bækgaard. Kontorfællesskabet blev etableret i 2017, og vi fungerer i praksis som ét samlet advokatfirma, hvor vi henviser sager til hinanden og sparrer om de problemstillinger, der opstår i hverdagen. Vi lægger vægt på at have en hyggelig og humoristisk omgangstone.

Se mere på www.etosadvokater.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.