KONTORELEV TIL ADVOKATFIRMA

 

Vi søger en kontorelev med ambitioner, som tillige er nysgerrig og initiativrig. Du skal have lyst til at blive mødt med nye udfordringer på daglig basis og således, at du ser det som en force, at hver dag er lærerig. Kort sagt søger vi en engageret elev med positiv energi og engagement.


Som kontorelev hos os vil du gennem din uddannelse få indgående kendskab til virksomhedens forretningsområder tillige med en god uddannelse, som vil give dig særdeles gode faglige og personlige kompetencer. Du vil endvidere lære at arbejde selvstændigt, herunder få tildelt egne ansvarsområder.


Som led i din uddannelse/dine arbejdsopgaver kan eksempelvis nævnes


  • poståbning og fordeling heraf
  • journalisering af sager samt post/dokumenter på sager
  • lejlighedsvis telefonpasning i rotationsordning med virksomhedens øvrige administrative personale
  • lettere sagsbehandling
  • assistance i forbindelse med afholdelse af møder og arrangementer i øvrigt, herunder
    • klargøring af materiale
    • udsendelse af invitationer, deltagerregistrering m.v.
    • kontakt til konferencesteder ved arrangementer ude af huset
  • løsning af it-relaterede opgaver, herunder f.eks. vedligeholdelse, opdatering m.v. af sociale medier (Linkedin, Facebook mv.)
  • diverse ad hoc opgaver

Vi forventer, at du


  • har gennemført handelsskolernes grunduddannelse eller tilsvarende niveau
  • er moden, ansvarsbevidst og loyal
  • har særdeles gode dansk kundskaber,
  • har evne til at kunne arbejde selvstændigt,
  • har evne til at arbejde struktureret og med fokus på opgaven,
  • har grundlæggende erfaring med IT samt kendskab til MS Officepakken
  • er fleksibel og robust og har gode samarbejdsevner,
  • er åben og imødekommende, og
  • at du bidrager både fagligt og socialt til fællesskabet

Til gengæld tilbyder vi


  • gode muligheder for faglig og social udvikling
  • et positivt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • stor mulighed for selv at kunne præge din arbejdsdag
  • gode arbejdsforhold med en række personalegoder

Vi er en moderne og dynamisk advokatvirksomhed, hvor vi vægter faglighed og personlig trivsel højt med prioritering af arbejdsglæde, samarbejde og trivsel.


Tiltrædelse ønskes snarest muligt.


Send din ansøgning bilagt cv og andet relevant materiale pr. e.mail til cho@rodstenen.dk. Ansøgninger der ikke er bilagt eksamensbeviser m.v. vil ikke blive taget i betragtning.

Om firmaet

Advokatfirmaet Rödstenen beskæftiger sig med en bred vifte af juridiske discipliner både inden for erhvervs- og privatret med særligt fokus på generel erhvervsret, selskabsret, insolvensret, dødsbobehandling, omsætning af fast ejendom, lejeret og formueret i bred forstand m.v.

Vores klientgrundlag består af små og mellemstore erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt privatpersoner.

Firmaet beskæftiger ca. 22 medarbejdere, hvoraf 9 er jurister.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.