Mazanti søger to erfarne og dygtige advokatsekretærer til København - fuldtid eller deltid

 

Mazanti er et større erhvervsretligt advokatfirma med kontorer i København og Odense og godt 120 medarbejdere. Vi har en imødekommende, rar og fleksibel arbejdskultur med en uformel tone. Vi er organiseret i fem faggrupper: Corporate & Commercial, Transaktioner, Proces, Fast Ejendom samt Insolvens & Bobehandling. Alle opgaver, store som små, er vigtige for vores klienter, og det respekterer vi. Vi insisterer på kvalitet i alt, hvad vi gør - det mærker man både som kollega og som klient.


Du vil assistere et par af vores partnere med både selvstændig sagsbehandling inden for bl.a. selskabsret og fast ejendom/tinglysning og/eller dødsbobehandling og mere administrative opgaver som sagsoprettelse, afregninger og løbende ad hoc opgaver. Den ene af stillingerne vil også omfatte skrivning efter diktafon/lydfiler. Derudover vil der i hvert fald for den ene stilling også være oversættelsesopgaver til/fra engelsk.


Du er sproglig skarp til dansk retskrivning, som du kan til fingerspidserne, og du behersker gerne engelsk på højt plan (for den ene stilling). Du kan din selskabsret og har gerne god erfaring med fast ejendom/tinglysning og/eller dødsbobehandling, men vi er også parate til at give dig den nødvendige oplæring og træning. Du trives med både selvstændige og administrative opgaver. Du arbejder grundigt og struktureret med dine opgaver, har blik for detaljen, er god til at servicere klienterne, og så er du god til at holde fokus i travle perioder. Du er engageret, selvstændig og proaktiv, og som kollega er du venlig, hjælpsom og imødekommende.


Er du interesseret, så send din ansøgning med CV og evt. relevante bilag til HR Manager Jette Ryttergaard på job@mazanti.dk hurtigst muligt og senest den 7. august 2019. Tiltrædelse er snarest. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Jette Ryttergaard på 4278 7272.

Om firmaet

Grundlagt i 1853 er Mazanti-Andersen Korsø Jensen Danmarks ældste advokatfirma. I dag repræsenterer firmaet en lang række danske og internationale erhvervsklienter. Selskabet er organiseret som et advokatpartnerselskab med 120 medarbejdere fordelt på vores to kontorer i København og Odense. Mazanti-Andersen Korsø Jensen leverer specialiserede advokatydelser inden for følgende områder: Corporate & Commercial, Fast Ejendom, Insolvens & Bobehandling, Transaktioner og Proces.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.