LRP advokater søger advokatfuldmægtig med fokus på forretningsmæssig forståelse

 

Vi søger en advokatfuldmægtig, som allerede nu ser sig selv som en kommende topadvokat i et konkurrencepræget marked og som har både evner og vilje til at komme derhen.


Vi lægger vægt på, at du selvfølgelig er fagligt dygtig og brænder for at løse dine opgaver hurtigt og med høj kvalitet. Men vi lægger også vægt på, at du er selvstændigt arbejdende og tænkende, kan tage initiativ og vise engagement og brænder for at yde en ekstra indsats – både for at nå firmaets, men også dine egne mål.


Måske har du allerede i dag vist evnen til at skabe resultater – ikke bare på dit jurastudie eller i arbejdet som stud.jur, men måske også i dit øvrige fritidsliv/ erhvervsliv. I så fald hører vi meget gerne om det.


Vi tilbyder et job i Horsens største og mest dynamiske advokatvirksomhed, hvor der er fuld fart på. Vi har resultater i fokus og tænker kommercielle løsninger i alt, hvad vi gør, men vi gør det i en uformel omgangstone, hvor evnen til at kommunikere og samarbejde er en forudsætning. Vi kan faktisk rigtig godt lide vores arbejde og vores virksomhed.


Hos os får du mulighed for karriere og udvikling, hvis du har det i dig.


Vi arbejder i afdelinger, hvor der sættes et hold til hver sag, hvis det er påkrævet. På den måde kan vi løse større sager i et højt tempo, ligesom der er mulighed for faglig sparring.


For yderligere oplysninger kan Ellen Petersen kontaktes på emp@lrp.dk eller 79253005 eller Peter Agentoft Nielsen pag@lrp.dk  40940800


Ansøgningen sendes til emp@lrp.dk.

Om firmaet

LRP er Horsens største advokatvirksomhed med 65 medarbejdere og heraf 28 jurister. Vi har et naturligt og stort lokalkendskab til hele det østjyske område, som giver os mulighed for en hurtig, smidig og effektiv sagsbehandling

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.