Studentermedhjælper - Kommunikationsstudent med flair for videoproduktion

 

Kan du finde, vinkle og formidle den gode historie – både på skrift og i korte videoer? Kan du optage, redigere og speake korte film om Danske Advokaters holdninger og medlemstilbud? Og er du en haj til sociale medier? Hvis svaret er et overbevisende JA, er du måske Danske Advokaters nye kommunikationsstudent. 


Vi lægger vægt på, at du:


  • Har en skarp journalistik pen
  • Brænder for at fortælle gode historier
  • Kan arbejde selvstændigt og strategisk
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er kreativ, pålidelig og fleksibel
  • Har solide it-færdigheder

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:


  • At producere korte videoer
  • At interviewe, skrive artikler og tekster til nyhedsbreve, hjemmeside og ikke mindst sociale medier.
  • Researchopgaver og lignende.

Vi tilbyder
Konkurrencedygtig løn. En spændende og udfordrende hverdag med gode kollegaer og en uformel omgangstone. Fleksibel arbejdsuge (15-20 timer). Kommunikationsstudenten refererer til chefen for kommunikation og public affairs.


Din baggrund
Du er i gang med en videregående uddannelse, som giver dig de faglige forudsætninger for at matche profilen.


Ansøgning og kontakt
Skriv en kort og fængende ansøgning og send den til os sammen med dit cv på mailadressen: job@danskeadvokater.dk. Vi afholder løbende samtaler, indtil den rigtige kandidat er fundet. Ansøgningsfristen er 26. juni 2019.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for kommunikation og public affairs, Søren Møller Andersen, på tlf.: 24 40 20 99. 

Om firmaet

Danske Advokater blev dannet i begyndelsen af 2008.

I foreningen arbejder advokatvirksomhederne sammen om at udvikle og styrke den enkelte virksomhed og advokatbranchen til gavn for branchen såvel som for samfundet. I den sammenhæng er det afgørende, at både store, mellemstore og små virksomheder er med i fællesskabet. Det øger foreningens legitimitet og styrker mulighederne for at nå de bedste resultater.

Danske Advokater er samtidig en markant stemme i den juridiske debat, i debatten om retssikkerhed og i samfundsdebatten. Den rolle har vi, fordi vi er blevet samlingssted for stort set alle advokaternes specialforeninger, således at de i dag udgør foreningens faglige spydspidser på hver deres område..

Læe om Danske Advokater her

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.