• Del

ERFAREN ADVOKATSEKRETÆR SØGES

 

Advokatgruppen søger en erfaren advokatsekretær til privatretsområdet til tiltrædelse snarest eller efter aftale.


Som advokatsekretær hos Advokatgruppen bliver du en del af en ambitiøs advokatvirksomhed, hvor vi lægger stor vægt på et højt serviceniveau over for klienterne, høj faglighed og fleksibilitet. Det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde, hvorfor det sociale miljø sættes i højsæde.


Hvem er du:


Vi forventer, at du har praktisk erfaring på et højt fagligt niveau med opgaverne indenfor privatret, herunder testamenter og ægtepagter, forældremyndigheds- og samværssager, skilsmisser og dødsboer samt kan overholde frister. Det er en fordel, hvis du kender Advosys, men ikke et krav.


Det er derudover vigtigt, at du er positiv og selvstændigt kan strukturere din arbejdsdag og være proaktiv i sagsbehandlingen, både internt og overfor kunderne. Samtidig forventer vi, at du kan trives i en travl hverdag med afbrydelser, og fortsat være serviceminded og smilende overfor kollegaer og kunder. Endelig ønsker vi en stor grad af fællesskab på kontoret, både internt blandt sagsbehandlerne, men også med kontorets øvrige ansatte, og vi forventer derfor også, at du er udadvendt og ønsker at indgå i sociale sammenhænge på kontoret.


Vi tilbyder:


Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling i en virksomhed med uformel og afslappet omgangstone, og hvor du selv har stor indflydelse på din dagligdag. Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår, som matcher dine kvalifikationer


Ansøgning:


Er du den, vi søger? – Så send din ansøgning med relevante bilag til job@advokatgruppen.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ADVOKATGRUPPEN som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte administrationschef Lone Toft Axelsen på 70 10 13 30


 

Om firmaet

Advokatgruppen er et full-service advokatfirma med 50 ansatte fordelt på 3 kontorer i Østjylland. Herudover arbejder en af vores advokater i Tyrkiet. Vi er advokater for klienter i og uden for Danmark, og vi arbejder med både danske, udenlandske og internationale retsforhold. Som personer og firma er vi en meget levende størrelse, der udvikler sig hver eneste dag. Vi tror på gamle dyder og sund fornuft, men i nutidens og fremtidens indpakning.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.