• Del

Nexus Advokater søger advokatfuldmægtig

 

Vi søger en advokatfuldmægtig til at bistå med sagsbehandling inden for entreprise, forsikring og fast ejendom.


Det forventes at du har gode karakterer, arbejder struktureret, at du trives i et til tider travlt arbejdsmiljø, og at du i øvrigt har gode samarbejdsevner. Hvis du har erfaring fra et advokatkontor f.eks. i form af tidligere fuldmægtigjob eller som stud.jur., vil det være en fordel.


Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret, men sætter også en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet og fremstå professionelt over for vores klienter og samarbejdspartnere.


Vi arbejder med en struktur med ugentlige møder og intern rapportering med det formål at sikre den rigtige sagsfordeling i forhold til faglighed, arbejdsmængde og udvikling.


Vi opfordrer alle medarbejdere til deltagelse i kurser i et omfang der er udover det obligatoriske efteruddannelseskrav, for at sikre udvikling og høj faglighed på vores kerneområder.


Der er mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang, vi ser dog gerne at den primære del af arbejdet udføres på kontoret, for at sikre det gode samarbejde med kollegaerne, herunder også faglig sparring og udvikling.


Ansøgning med CV og karakterudskrift (uden cpr.nr.) mailes til info@nexusadvokater.dk.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adv. Lars Hjuler Andersen på tlf. 70 227 237.

Om firmaet

Nexus Advokater er et specialistkontor inden for entreprise, forsikring og fast ejendom og beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.