• Del

Selvstændig advokatsekretær med gode engelskkundskaber

 

For vores kunde, et mindre advokatkontor i hjertet af København, søger vi en selvkørende advokatsekretær med et stort drive, som kan holde overblikket og have fokus på detaljen. Måske er det dig, vi søger?


 Jobbet


Du vil komme til at arbejde for en af kontorets partnere, samt yderligere en advokat og en fuldmægtig. Opgaverne er primært inden for selskabsret og retssagsbehandling og indebærer bl.a.:


  • Registreringer i WebReg.
  • Korrespondance, kontrakter, responsa, fast ejendom.
  • Dikterede opgaver på dansk og engelsk.
  • Retssagsbehandling / minretssag.
  • Digital tinglysning.

Dine kvalifikationer
Du er formentlig uddannet advokatsekretær, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du er vant til at agere proaktivt, har et veludviklet strukturgen, samt at du har et højt serviceniveau overfor klienter og samarbejdspartnere. Derudover er det et krav, at du taler og skriver engelsk på et højt niveau, og har flair for IT. Kontoret har enkelte ejendomshandler, hvorfor det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med ejendomshandel og digital tinglysning.


Du tilbydes
En spændende stilling i et mindre advokatfirma, hvor der lægges vægt på at yde professionel og personlig service. Du bliver en del af et team bestående af tre sekretærer samt en advokatbogholder. Arbejdsmiljøet er uformelt, der tages hensyn, og alle hjælper og rådgiver hinanden på tværs af kolleger og arbejdsområder.


På arbejdspladsen er der fokus på vidensdeling og sparring, og det er en selvfølge, at man, via oplæring og nye opgaver, udvikler sig både fagligt og personligt. Desuden er der frokostordning, hvor alle på kontoret gerne spiser sammen.


Løn og arbejdstid
Stillingen er en fast deltidsstilling på 20 timer om ugen. Kontortiden er 9:00 til 16:30 mandag-torsdag, og fredag fra kl. 9.00 til 15:00. Der er mulighed for at tilrettelægge arbejdet inden for disse rammer.


Løn efter kvalifikationer, derudover tilhørende pensionsordning.


Ansøgningsprocessen
Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Efterhånden som vi modtager ansøgningerne, indkalder vi løbende til samtale. Bemærk at stillingen kan blive besat inden fristens udløb, som er den 10. april. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.


Du søger stillingen via følgende ansøgningslink. 


Alle henvendelser vedrørende jobbet bedes ske til Juridisk ServiceBureau, som varetager rekrutteringen. Du kan kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Niels Pedersen på tlf. 29725683 eller pr. mail: niels@servicebureau.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Om firmaet

 

Juridisk ServiceBureau er den juridiske branches vikar- og rekrutteringsbureau. Vi har eksisteret siden 1989, og i årenes løb har vi slået vores position solidt fast som advokathusenes og den juridiske branches foretrukne personalepartner. 

 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.