• Del

Procesadvokat til forsikringsselskab – professionelt ansvar

 

Er du advokat med kendskab til professionelt ansvar? Har du god procedureerfaring? Har du lyst til et varieret juridisk arbejde med stor berøringsflade?


Så har Codan den helt rigtige stilling til dig.


Du håndterer retsager for Codan vedr. professionelt ansvar og leverer juridiske ydelser med forretningsmæssig forståelse i højeste kvalitet 


Som advokat vil du blive ansat i en skadejuridisk afdeling. Afdelingen håndterer forsikrings- og erstatningsretlige tvister indenfor personskader, professionsansvar, erhvervs- og produktansvar, motor og hus & hjem, regres mv. Afdelingen varetager desuden besvarelsen af klager indbragt for Ankenævnet for Forsikring, og afdelingen rådgiver om forsikringsretlige forhold. 


Du skal håndtere og føre retssager for Codan, og du skal rådgive og undervise internt. 


Du skal primært føre retssager vedr. professionelt ansvar, dvs. ansvarsager for advokater, revisorer mv. Der vil også være mulighed for at føre andre forsikringsretlige sager som afdelingen beskæftiger sig med.   


Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige advokater/jurister og skadeafdelingerne i Codan. 


Afdelingens mål er at levere juridiske ydelser med forretningsmæssig forståelse i højeste kvalitet til eksterne og interne kunder. Du vil skulle deltage i arbejdet med at leve op til dette til gavn for vores kunder. 


Ambitiøs medarbejder med et stærkt fagligt juridisk fundament
Vi efterspørger en ambitiøs medarbejder med et stærkt fagligt juridisk fundament, som kan indgå i et fagligt miljø i afdelingen som består af 14 jurister/advokater, heraf 7 procesadvokater. 


I Codan har vi en målsætning om at være det forsikringsselskab vores kunder og medarbejdere gerne vil anbefale til andre. Vi arbejder for at leve op til vores ambition om at ”Forsikring er værd at gøre ordentligt”. Det stiller store krav til kvaliteten af de løsninger, vi tilbyder kunderne – og til hver enkelt af os med hensyn til samarbejde, kompetence og engagement.


Du har god og dokumenteret proceserfaring fra advokatkontor og/eller forsikringsselskab.


Det er et krav, at du har erfaring med håndtering af professionelt ansvar, men gerne også erfaring indenfor et eller flere af de andre områder, som afdelingen beskæftiger sig med.


Står du lige foran at blive advokat, men har endnu ikke opnået bestalling, så vil du også kunne komme i betragtning, hvis du har relevant og dokumenteret erfaring.


Du skal have erfaring med kunde og klientkontakt og/eller borgerkontakt, og kunne mestre denne del af advokatjobbet. Jobbet fordrer selvstændig opgaveløsning, og at der kan leveres juridiske løsninger i en forretningsmæssig kontekst.


Du skal være en resultatorienteret person med et godt drive, der trives i en verden af forandringer, hvor kunden er i centrum. Samarbejde med resten af organisationen er en forudsætning for vores succes, og du skal derfor være i stand til at skabe nyttige relationer.


Det er vigtigt, at du er en holdspiller, og at du ser det som naturligt at bidrage aktivt til løsning af afdelingens mangeartede opgaver. Du har særdeles gode kommunikationsevner og er flydende i dansk såvel som engelsk.


Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du starter processen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst på siden. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte Senior Recruitment Advisor Heidi Monsrud på +45 45902800. Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt og senest den 26. april 2019.


Vær opmærksom på at vi løbende gennemfører samtaler med egnede kandidater, så send dit CV hurtigst muligt!

Om firmaet

Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 2700 medarbejdere i Skandinavien og ca. 900 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn: www.linkedin.com/company/codan-forsikring.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.