• Del

Stud. jur. med interesse for inkasso og retssagsbehandling.

 

August Jørgensen Advokater søger en studentermedhjælper med interesse for inkasso og retssagsbehandling.


 


Som stud. jur. hos August Jørgensen Advokater er det hensigten, at du efter oplæring selvstændigt skal forestå sagsbehandling og dokumenthåndtering i kontorets inkassosager, herunder oprettelse og journalisering af sager, korrespondance m.v., udfærdigelse af betalingspåkrav og stævning, administration og kontrol af afdragsordninger, kontakt til klienter, debitorer og retten. Endvidere skal du deltage i telefoniske fogedretsmøder samt eventuelt deltage i udkørende fogedforretninger.


Der vil være tale om et særdeles selvstændigt arbejde, hvor du skal kunne håndtere kontakt med debitorer og klienter, og det er derfor vigtigt, at du som person er robust og god til at kommunikere.


Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen under hensyntagen til dit studie, eksamensperioder mv. Arbejdstiden vil typisk være 2 faste dage om ugen.


Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.


Det er en forudsætning, at du har færdiggjort din bacheloruddannelse på jurastudiet og at du har kørekort.


Hos August Jørgensen Advokater er omgangstonen uhøjtidelig og vi lægger vægt på gode arbejdsforhold.


Skriftlig ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger sendes til advokat Lone Munk Jensen på lmj@augustj.dk


Send din ansøgning snarest muligt og senest den 15. april 2019. Tiltrædelse sker efter aftale og hurtigst muligt.


For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte advokat Lone Munk Jensen på lmj@augustj.dk eller på tlf. 48 24 79 20 eller advokat Carl Gustaf Jespersen på cgj@augustj.dk eller på tlf. 48 24 79 20.


August Jørgensen Advokater er et dynamisk, full-service advokatfirma, der fra vores kontor i Hillerød yder både erhvervslivet og private en faglig kompetent juridisk og kommerciel rådgivning.


Vi er uafhængige og har specialiseret os i at rådgive små og mellemstore virksomheder i alle klassiske udfordringer - i solid afstand fra lovens gråzoner. Se mere på www.augustj.dk

Om firmaet

August Jørgensen Advokater er et dynamisk, full-service advokatfirma, der fra vores kontor i Hillerød yder både erhvervslivet og private en faglig kompetent juridisk og kommerciel rådgivning.

Vi er uafhængige og har specialiseret os i at rådgive små og mellemstore virksomheder i alle klassiske udfordringer - i solid afstand fra lovens gråzoner. Se mere på www.augustj.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.