• Del

SelskabsAdvokaterne søger en studentermedhjælper med interesse for insolvens, herunder særligt konkursret og rekonstruktioner.

 

Jobbet


Som stud.jur. hos SelskabsAdvokaterne er det hensigten, at du skal udarbejde artikler og paradigmer inden for emnerne insolvens, rekonstruktioner og konkurs. Du skal efter oplæring tillige fungere som juridisk sagsbehandler med opgaver sm f.eks. stiftelse af selskaber, udarbejdelse af udkast til kontrakter og håndtering af et mindre omfang af inkassosager.


Du vil endvidere komme til at lave juridisk informationssøgning, notatudarbejdelse, telefonpasning, sagsoprettelse og arkivering samt diverse forefaldende arbejde.


Vi lægger naturligvis vægt på, at du har gode eksamensresultater, men ligeså meget at du har forretningsmæssig forståelse og yder en fornuftig og engageret arbejdsindsats. Det vil være en fordel, hvis du allerede har haft fag inden for insolvensret eller har fag inden for området i det kommende semester.


Det er vigtigt, at du er åben og imødekommende, da du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, hvor afstanden fra beslutning til handling er kort, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og hvor du får gode uddannelses- og karrieremuligheder - alt med henblik på en eventuel varig tilknytning som advokatfuldmægtig inden for insolvensret og selskabsret.


Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen med hensyntagen til dit studie, eksamensperioder mv. Arbejdstiden vil typisk være 2 faste dage om ugen. SelskabsAdvokaterne er beliggende i Gentofte tæt på Jægersborg s-togstation.


Vi til byder en attraktiv frokostordning.


Lønnen fastsættes iht. kvalifikationer.


Det er en forudsætning, at du har færdiggjort din bacheloruddannelse på jurastudiet.


Tiltrædelse og ansøgning


Skriftlig ansøgning vedlagt CV, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger sendes til advokat Simon Trolle Markussen på sm@selskabsadvokaterne.dk.


Send din ansøgning snarest muligt og senest den 15. april 2019. Tiltrædelse sker efter aftale og hurtigst muligt.


For yderligere oplysninger og dialog om de aktuelle muligheder, kontakt advokat Troels Wenzel Østergaard på tw@selskabsadvokaterne.dk, eller advokat Simon Trolle Markussen på sm@selskabsadvokaterne.dk, eller på tlf. 45 23 00 10.

Om firmaet

Om SelskabsAdvokaterne

Advokatfirmaet er et specialistkontor med speciale i juridisk og strategisk rådgivning inden for selskabsret, kontrakter, køb/salg af virksomheder, regulering af ejerforhold, ansættelsesret, erhvervslejeret samt øvrige erhvervsjuridiske forhold.

Mere information om SelskabsAdvokaternes arbejdsområder kan søges på www.selskabsadvokaterne.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.