• Del

Dommerfuldmægtig i Højesteret

 

En stilling som dommerfuldmægtig i Højesteret er ledige til besættelse snarest muligt. 


Vi tilbyder dig  


• Højt kvalificeret juridisk arbejde inden for alle retsområder  


• Gode faglige udviklingsmuligheder, der er værdifulde for en fortsat karriere ved domstolene, herunder som konstitueret landsdommer, og i advokatbranchen, ministerier og andre forvaltningsmyndigheder  


• Samarbejde med Højesteretsdommere  


Vi lægger vægt på, at du  


• Har særdeles gode teoretiske kvalifikationer  


• Kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft  


• Er interesseret i samfundsforhold  


• Udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre  


Stillingen kan have interesse for dig, hvis  


• Du ønsker en karriere ved domstolene, eller hvis du f.eks. er ansat i centraladministrationen eller som advokat og ønsker at få et bredere indblik i forskellige retsområder, sagstyper og arbejdsmetoder  


• Du gerne vil blive dygtigere til dybtgående sagsbehandling og skriftlig fremstilling  


• Du er nysgerrig efter at få indsigt i, hvorledes vigtige og vanskelige juridiske spørgsmål overvejes og afgøres  


• Du gerne vil have kendskab til kravene til god procedure  


Dommerfuldmægtig i Højesteret  


Du vil blive en del af et team af dommerfuldmægtige, der med vægt på højeste faglige kvalitet og i samarbejde med Højesterets dommere forbereder sager og deltager i behandlingen af både skriftlige og mundtlige sager.  


Arbejdet omfatter primært udarbejdelse af referater og indstillinger til dommerne i skriftligt behandlede ankesager, i kæresager af principiel betydning og vedrørende tvister under sagsforberedelsen. 


Du vil også få en enestående mulighed for at få indsigt i højesteretsdommernes juridiske metode ved at referere de lukkede voteringer i mundtligt forhandlede sager. 


Du vil også skulle bistå de førstevoterende dommere med forberedelsen af votering og udarbejdelse af domsudkast i mundtligt forhandlede højesteretssager. 


Du vil få erfaring med retsledelse som selvstændig mødeleder under retsmøder, hvor parter og vidner afgiver forklaring til brug for højesteretssager. 


Den Særlige Klageret, der behandler sager om genoptagelse af straffesager og klager over domstolsjurister, og Bibeskæftigelsesnævnet har sekretariat i Højesteret. Dommerfuldmægti-gene inddrages også i dette arbejde og i bl.a. forberedelse af oplæg til dommeres deltagelse i internationalt samarbejde. 


Ansættelsesvilkår  


Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til akademikeroverenskomsten. 


Der vil være mulighed for at opnå tillæg afhængigt af dine erfaringer og kvalifikationer. 


Ansættelsen sker under domstolene for en tidsubegrænset periode og med den særlige ansættelsesbeskyttelse, der gælder dommerfuldmægtige. 


Det forventes, at fuldmægtigene efter en periode på ca. 3 år søger anden stilling – inden for eller uden for domstole – som led i almindelig jobrotation. 


Få mere at vide  


Yderligere oplysninger om Højesteret kan fås på Højesterets hjemmeside www.hoejesteret.dk eller hos administrationschef i Højesteret Lisa Rising på tlf. 33 63 27 67 eller mobil 22 83 04 84. Yderligere oplysninger om ansættelse som dommerfuldmægtig generelt kan fås ved at kontakte fuldmægtig Aylin Jensen på tlf. 99 68 42 78. 


Du kan læse mere om gode råd til ansøgningen og om Danmarks Domstole på www.domstol.dk


Ansøgning  


Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job” 


Du skal vedhæfte CV, indscannet eksamensbevis samt eventuelle udtalelser. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest onsdag den 20. marts 2019. 


Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 og 13. 


Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Om firmaet

I Danmarks Domstole er ca. 2.500 medarbejdere ansat ved retterne, Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen.

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.