• Del

Advokat eller 3. års fuldmægtig søges

 

Nikolajsen Advokatfirma søger advokat eller 3. års advokatfuldmægtig med erfaring eller interesse inden for området børne- & familieret med tiltrædelse snarest mulig til vores afdeling i enten Odense eller Roskilde. En jurist med flere års erfaring fra Ankestyrelsen og/eller Statsforvaltningen kan også komme i betragtning.   


Vi har travlt og søger derfor en dygtig og ambitiøs advokat til at styrke vores afdeling for børne- & familieret og evt. yderligere et retsområde.  


Stillingens indhold


Dit arbejde vil primært bestå i, at møde i Børne- & Ungeudvalget i alle landet kommuner og i Ankestyrelsen både i Aalborg og København, samt forberede og føre retssager i forældreansvarssager i alle landets retskredse. Idet der vil være tilknyttet yderligere en advokat i børne- & familieafdelingen, vil dine sager hovedsageligt blive placeret på Fyn, Sjælland og øerne.


Har du et ønske om, at få tilknyttet yderligere et retsområde eller to kan dette aftales. 


Ovennævnte giver en del kørsel, hvorfor det er en forudsætning at du har kørekort og bil.


Da vi er et lille kontor, forventer vi også, at du deltager i andre opgaver på lige fod med kontorets øvrige medarbejdere.


Om dig


Det kræver et fagligt højt niveau, evnen til at gøre det komplekse forståeligt, ordentlighed og dedikation at arbejde som advokat hos Nikolajsen Advokatfirma. Derfor skal du være robust, og du skal være holdspiller. Du skal kunne bevare overblikket, også når det går stærkt, og du skal have evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret og samtidig have øje for såvel helheden som detaljen.


Endvidere er det af væsentlig betydning, at du er rummelig, tålmodig og har forståelse for vores klienters ofte pressede situation.    


Vi tilbyder


Du tilbydes attraktive ansættelses- og lønvilkår. Idet vi bestræber os på, at have et godt arbejdsmiljø, kan ansættelsen tilpasses den enkelte evt. som provisionsbaseret og/eller deltid.  


Vi tilbyder endvidere et positivt, uhøjtideligt og højt fagligt arbejdsmiljø med mulighed for selvstændig sagsbehandling, efteruddannelse og samarbejde med dygtige og glade kolleger.


Du kan læse mere om os på www.nikolajsen-advokatfirma.dk


Send din ansøgning


Send din ansøgning og dit CV snarest muligt til lisbeth@nikolajsen.nu. Vi læser ansøgninger og inviterer til samtaler løbende. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Jesper Nikolajsen på 28 43 30 01.


 

Om firmaet

Nikolajsen Advokatfirma har stor faglig ekspertise inden for privatlivets forhold.

Vi behandler vores sager med størst tænkelige omhu og stræber efter at kunne yde den optimale advokatbistand til hver enkelt af vores klienter. 

Vi er et firma med fingeren på pulsen, og vi arbejder konstant på at forbedre os. Vi ønsker ikke blot at følge med, men at være foran udviklingen. Vi er af den overbevisning, at med den rette planlægning og et godt samarbejde, har alle ret og råd til god advokatbistand.​ 

Vi har afdelinger i både Aalborg, Aarhus, Odense og Roskilde, men vi hjælper alle i hele landet, der skal bruge en advokat. 

Se mere på www.nikolajsen-advokatfirma.dk

 

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.